Danmark skal møde Rusland og Sverige igen i ishockey-VM

De succesrige danske ishockeyherrer skal også op mod blandt andre USA og Slovakiet ved næste års VM.

De succesrige danske ishockeyherrer skal også op mod blandt andre USA og Slovakiet ved næste års VM.

Det danske ishockeylandshold skal møde blandt andre Ruslands VM-bronzevindere og Sverige i gruppespillet ved næste års VM, der bliver afholdt i Frankrig og Tyskland.

Det meddeler Den Internationale Ishockeyunion (IIHF) på sin Twitter-profil.

Danmark er med i gruppe A, der desuden består af Rusland, USA, Sverige, Slovakiet, Tyskland, Letland og Italien. Danskerne skal spilles gruppekampene i Köln.

Netop Rusland og Sverige gav Danmark klø med henholdsvis 10-1 og 5-2 i den netop overståede VM-turnering, hvor danskerne ellers havde stor succes.

I gruppe B skal Canadas nykårede verdensmestre og Finlands VM-sølvvindere igen mødes.

Tjekkiet, Schweiz, Hviderusland, Norge, Frankrig og Slovenien er de øvrige hold i denne gruppe.

Danmark nåede helt frem til kvartfinalen ved årets VM i Rusland.

Ved næste års VM kan det danske hold ikke rykke ud, fordi Danmark i 2018 skal være VM-vært.

VM i Frankrig og Tyskland bliver afviklet fra den 5. maj til den 21. maj næste år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...