FODBOLD
Lørdagens topopgør på Vordingborg Stadion gik hen og blev en ganske spændende og nervepirrende affære, for det var med hiv og sving, at hjemmeholdet sikrede sig de tre point, som har sendt Vordingborgmandskabet op på førstepladsen.
Møllekær på pletten
Vordingborgtræner Kenneth ?Bøv? Hansen havde valgt at starte med tre angribere på toppen og den taktik gav bonus i første halvleg, hvor Casper Møllekær igen fik vist, at han er en ægte ?targetspiller?. Målet til 1-0, hvor gæsterne egentlig i første omgang blev snydt for et frispark, men hvor hjemmeholdet erobrede bolden, blev flot omsat af Casper Møllekær, som ikke behøvede så meget plads i det lille felt for at sende indlægget fra Ricky Hyldgaard i netmaskerne.
Scorede efter 15 sekunder
I første halvleg var det svært at se, at de faktisk var rækkens nummer to og tre, der stod overfor hinanden, for hjemmeholdet fik meget plads og fik også tilspillet sig nogle gode målchancer, hvor der ved målet til 2-0 blev taget tid på, hvor hurtigt man kan score.Jesper Andersen fik comeback på førsteholdet efter et ophold hos naboerne i Nyråd og det tog ham 15 sekunder at lunte fra midterlinien og ned til gæsternes målfelt, hvor han fik banket et ?nedfaldsæble? i mål.- På grund af reglerne om klubskifte kunne vi bruge Jesper Andersen på vores tredjehold eller på vores førstehold og heldigvis valgte jeg det sidste, for han havde gjort det rigtigt godt til træning, griner Kenneth ?Bøv? Hansen.Flere tilskuere mente da også, at målscoreren skulle have været taget ud for at blive skiftet ind igen, for målet til 2-0 blev også hjemmeholdets sidste mål.
Panik før lukketid
Et lille kvarter før lukketid fik Sebastian Møller en god mulighed for at lukke kampen, men han sendte bolden forbi stolpen, hvor han nok i stedet skulle have afleveret til en pladderfri Mark Olsen og den misbrugte chance gav i stedet Fuglebjergmandskabet et overtag.- Det var ikke det hold, som vi mødte i første halvleg, for Fuglebjerg var som forvandlet og sad på resten af kampen, hvor vi ikke havde held med vores udskiftninger og det gav usikkerhed i forsvaret, fortæller Kenneth ?Bøv? Hansen.Problemerne hos hjemmeholdet begyndte at melde sig efter Jonas Olsen måtte udgå efter et spark over et i forvejen ømt skinneben, og forsvaret fik ikke lukket af for Fuglebjergspillerne, som fik sat gang i skydeteltet.William Jakobsen blev noteret for den fortjente reducering og det var kun manglende skarphed fra gæsternes side, der betød, at de ikke fik scoret yderligere.- Joakim Brandt Jensen red stormen af og forsvarsgeneralen blev kåret som dagens spiller, fortæller Kenneth ?Bøv? Hansen, som også fremhæver sin anfører Jeppe Beck for hans utrættelige arbejde i ?maskinrummet? på midtbanen.
Serie 2: Vordingborg IF - Fuglebjerg/Sandved Tornemark 2-1 (2-0).
Mål: 1-0 Casper Møllekær (16). 2-0 Jesper Andersen (40). 2-1 William Jakobsen (80).
