Ungt par overtager fitness og sundhedshus

Thomas Kelm-Nielsen og Signe Thorsen, har overtaget fitness- og sundhedshuset Fit&Sund Albertslund. Thomas har rollen som husleder, og han vil til dagligt være at finde i huset, hvor han hjælper og vejleder husets medlemmer med deres træning og vejen til en sundere livsstil.

"Vi er utroligt glade for at overtage Fit&Sund Albertslund. Det har været min drøm i mange år at drive en virksomhed, hvor jeg kan skabe gode træningsoplevelser og hjælpe andre", siger Thomas.

Thomas har af uddannelsesbaggrund en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, personlig træner og sundhedscoach. Han har flere års erfaring i Fit&Sund kæden, hvor han startede som personlig træner og kostvejleder i Fit&Sund Århus og siden hen har været igennem en overdragelsesperiode af Fit&Sund Albertslund. Til september 2016 hjælper han med til at lancere et helt nyt Fit&Sund hus i Ballerup.

Fit&Sund er en kæde af lokale fitness- og sundhedshuse med fokus på oplevelser omkring træning og sundhed for husenes medlemmer.

De lægger vægt på kvalitet inden for eks. træningsfaglig vejledning, personlig træning, et omfattende udbud af holdtræning, seniorfitness, løbende fitness- og sundhedsevents, tilknyttede fysioterapeuter m.v. Men frem for alt er Fit&Sund en kæde med lokalt ejerskab omkring hvert fitness- og sundhedshus, hvilket gør, at kædens medlemmer møder husenes lokale ejere i dagligdagen "på gulvet".

De nye ejere er i øjeblikket i fuld gang med at skabe de bedste rammer for gode oplevelser omkring træning og sundhed i Albertslund.

Som Thomas fortæller, er sundhed og træning individuel, men for alle. Derfor tilbydes alle medlemmer at få lagt et personligt træningsprogram, så man kommer godt og målrettet fra start!

Fit&Sund har også en lang række af forskellige tilbud. Der tilbydes en bred variation af holdtræning som f.eks. Yoga, Pilates, BODYCOMBAT, BODYPUMP, CXWORX, cirkeltræning, cycling m.m. Fit&Sund har også en særlig seniorklub, hvortil der tilbydes træning tildet ældre publikum.