Erhvervsråd får ro i Kalundborg

Kalundborg: Erhvervsdirektør Poul Jensen, som netop efter eget ønske er fratrådt stillingen i Kalund­borg­egnens Erhvervsråd midlertidigt, havde begrundet sin anmodning med følgende ord: »Forhåbentlig kan det medvirke til at skabe mest mulig ro om erhvervsrådets daglige arbejde, mens undersøgelsen pågår« og fortsætter »Samtidig ønsker jeg at genskabe roen om fremme af erhvervsudviklingen i Kalundborg«.

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme Poul Jensens ønsker, oplyser bestyrelsesformand Ole Lauritzen, som ikke lægger skjul på sin ærgrelse over, at det har været nødvendigt for Poul Jensen at tage disse skridt, før resultaterne af konsulentfirmaet Creceas undersøgelser foreligger.

- Det er også en sag, der har taget hårdt på ham (Poul Jensen, red.), og den har også skabt uro på arbejdspladsen, siger Ole Lauritzen til Nordvestnyt.

Erhvervsrådets bestyrelse opfordrer alle parter i sagen om at afvente Creceas redegørelse, og bestyrelsesformanden understreget, at det fortsat alene er bestyrelsens formand, som udtaler sig til medierne i denne sag.

Beslutningen om midlertidigt at skifte ud på topposten i erhvervsrådet blev meldt ud torsdag i forbindelse med det konstituerende bestyrelsesmøde i Kalundborgegnens Erhvervsråd, hvor der blev informeret om Crecea-undersøgelsen, der skal afdække arbejdsmiljøet på erhvervskontoret. Undersøgelsen vil bestå af to dele, en afdækning af det nuværende arbejdsmiljø på erhvervskontoret samt en afdækning af tidligere medarbejderes opfattelse af arbejdsmiljøet.

Dramaet omkring erhvervsdirektøren blussede op på den ordinære generalforsamling den 17. marts, hvor et medlem, Klaus Mourits Nielsen fra Kalundborg fremsatte beskyldninger mod erhvervsdirektøren for både sexchikane og dårligt, psykisk arbejdsmiljø.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...