Nye horisonter for Honning & Flora

Den populære tv-serie på TV2, Loppe Deluxe har været noget af en affyringsrampe for Honning og Flora duoen Rikke Larsen og hendes mor Birgitte, »Fru Larsen«. De to er blevet kendte efter de to sæsoner, som programmet har kørt. Og det har været med til at sætte glød til helt nye veje i deres karriere.

Det skriver DAGBLADET Roskilde lørdag. Hidtil har Rikke Larsens største projekt været boligindretning i mange forskellige boliger rundt om på Sjælland og København. Samtidigt har hendes skribent-virksomhed ført til, at fire bøger om indretning har fundet masser af nye hjem - i et sådant omfang, at den seneste, om nordisk genbrugsstil nu skal optrykkes i andet oplag.

Desuden forventes et salg af bogen på tysk i en størrelsesorden på 3500-5000 bøger.

Men lige nu er Rikke og Birgitte Larsen allermest optaget af ideudvikling. Der er nye horisonter at udforske: Rikke hjælper iværksættere med at finde den rigtige retning for deres virksomheder. Og to store opgaver pt. går ud på at være med til at udvikle den kommende store fritidsmesse »Liv på Landet« på Ryegaard gods - samt Grøn Kirke-projektet i Himmelske Dage kirkefestivalen i København.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde lørdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...