I samarbejde med Ældre Sagen læser Vibeke Falsbæk den første torsdag i forårsmånederne en god, sjov og opbyggelig historie op. Både for Langagergårds beboere, men også for folk udefra med interesse for en god historie.
Næste oplæsning er torsdag den 7. april klokken 10.30. Historien er af Tove Ditlevsen, som er en af Danmarks markante forfatterskikkelser. Hun har skrevet et hav af historier og er måske bedst kendt for sin selvbiografiske skildring i "Barndommens Gade".
Historien den 7. april er også selvbiografisk, en erindringshistorie fra hendes barndom. "Min første kærlighed" hedder den - og den er ikke kedelig.
Alle er velkomne til en god historie. Langagergård giver kaffe og har opbygget en hyggelig "Retro Café", hvor man hygger sig en lille time.
