Kvarteret med de mange dronningeveje, Ingeborg, Emma og Sofie m.fl. var virkelig et kvarter der var længe undervejs og blev meget forsinket. Jorden tilhørte oprindeligt Roskilde Kloster, og man kan i klosterets arkiv finde kort med opmåling af jorden dateret 1923. Af Jakob Zeuners bog "Sankt Agnes fra nonnekloster til nutid" fremgår det, at Roskilde kommune underskriver aftalen om købet af jorden i 1924, men med virkning fra 1. april 1923. Her kommer så den første forsinkelse: stadig ifølge Zeuner, skal Roskilde kommune respektere de forpagtningsaftaler, klosteret har indgået med en forpagter.
Det er så først 1929 i "Jul i Roskilde", at man kan offentliggøre planerne for området for en større kreds, hvor man foruden et stort område udlagt til park, vil sælge størstedelen af jorden og anlægge et nyt villakvarter. 1929 er dog også året, hvor der sker noget andet, der forsinker alle planerne - børskrakket på Wall Street, der medførte en verdensomspændende økonomisk depression. Projektet kommer dog i gang. Som man kan se på fotoet, anlægges rundkørslen med "Tudsespringvandet" og de store veje Kong Valdemars Vej og Klosterengen. På fotoet kan man se, at der endnu ikke er påbegyndt noget anlægsarbejde. Den store arbejdsløshed som fulgte i børskrakket fodspor fik to konsekvenser. Salget af byggegrunde kom ikke i gang med den ønskede fart, og anlæggelsen af parken herunder amfiteateret blev gennemført som et arbejdsløshedsprojekt. Det store amfiteater blev udgravet ved håndkraft. I BBR- registeret kan man se, at de ældste huse på Louisevej tæt ved biblioteket er opført i 1935, og selve parken blev først indviet i 1938.
Det er først efter krigen, der igen kommer så meget gang i private byggeri, at den store plan kommer rigtigt i gang. Vejene bliver ikke anlagt efter den lagte plan. Ifølge Lotte Fang navngives de i 1948 efter forslag fra hendes far, Arthur Fang. Lotte skrive bl.a. i sin bog fra 2015 "Gader og stræder i Roskilde kommune", at navnet Dronning Emmas vej bliver godkendt ved et byrådsmøde 29.9.1948, men vejen først bliver anlagt i 1953.
Finder man luftfoto fra 1954, som Krak har gjort det nemt at bruge, kan man se, at der stadig er en del ubebyggede grunde. Man kan også se starten på byggeriet af etageejendommene, der i dag ligger på Knud den Stores vej og Kongebakken. Det stort anlagte projekt for et nyt villakvarter kom til at indeholde en hel del etageejendomme. Det gav muligheder for opførelse af lokalbutikker i 1957 - butikker kræver kundegrundlag. Det er nok ikke rimeligt, at kalde Slagteren en lokalbutik, for der er vist en del, der gerne tager vejen omkring slagteren på Kongebakken.
Med mange beboere kommer også behovet for skoler. Klostermarkskolen er er tegnet af Henning Larsen og indviet i 1963. Ja, "den" Henning Larsen. Det er ikke et byggeri han er stolt af. Skolen var fra første færd i fare for at styrte sammen, og i dag er der kun meget få dele af den originale skole tilbage. Skolen er tegnet under "den kolde krig". Under skolen blev bygget bunker, en kommandocentral hvorfra man skulle lede redningen af civile ofre hvis byen blev bombet. Den skulle ifølge oplysninger man kan finde på nettet være på 150 m2 og have eget vandværk. Den har alle dage været ramt af problemer med nedsivende vand fra skolekøkkenet. Lidt uhensigtsmæssigt at have en bunker under en skole, der viste sig ikke at kunne stå selv.
I kvarteret finder man byens højeste kollektiv - Margrethegården på 7 etager fra 1969. Her har man i forlængelse af "Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige" skabt en boligtype, hvor beboerne tilbydes kollektive faciliteter. Fra de øverste lejligheder, er der en udsigt, der strækker sig langt ud over et attraktivt kvarter, som blev forsinket.