Sportigan i Høng har hele tiden leveret sportstøj med tryk. Men nu har man investeret i en maskine, hvor man kan få lavet sit eget navn og får det trykt på stort set alt slags tøj.
Det kan for eksempel være en familie, der vil have ens trøjer til en familiefest. Eller det kan være det mindre firma, der gerne vil have navne på holdtrøjer, eller noget helt tredje.
- Vi kan levere fra dag til dag når det drejer sig om mindre partier, er det en større ordre, kan det tage et par dage, fortæller Dan Plambech.
Det er Mathias Olsen, der har kastet sig over teknikken og har styr på maskinen, der printer navnet, som derefter smeltes ned i trøjen, bukserne, arbejdstøjet eller hvad man nu skal have tryk på.
