Tilbage i 1996 så Hørsholm Senior Idræt dagens lys og har over de sidste 20 år vokset sig til en stor succes med over 600 medlemmer.
Den runde fødselsdagen fejres med en reception på onsdag den 27. april klokken 11 i Hørsholm, hvor blandt andre tidligere borgmester Hanne Falkensteen (80), holder tale.
Hun var selv en af initiativtagerne til dannelsen af Hørsholm Senioridræt, der har vokset fra 233 til nu over 600 medlemmer.
Formand John Borgstrøm og borgmester Morten Slotved vil også tale og uddele diplomer til æresmedlemmer, ligesom Sophiekoret kommer og synger. Endelig skal sangmusklen også røres med en omgang fællessang.