Diskusprolaps er en smertefuld lidelse, som kan ramme alle hunde, men på grund af særlige forhold er gravhunde, bassethunde, beagler, pekingesere og miniaturepudler særligt udsatte.

Diskusprolaps beskriver en situation, hvor rygmarven kommer under tryk fra de båndskiver (diske), som ligger mellem ryghvirvlerne.

Diskene fungerer som stødpude og ledforbindelse mellem hvirvelknoglerne.

De består af et geléagtigt bruskmateriale centralt, som er pakket ind i en ydre kapsel af bindevæv.

Ved en diskusprolaps trænger noget af båndskivens bruskmateriale ud og giver et tryk på rygmarven.

Symptomerne på diskusprolaps varierer i sværhedsgrad, og man kan således se alt fra svage symptomer, som primært udtrykkes ved smerte, til voldsomme symptomer, hvor smerterne kan være ledsaget af delvis eller total lammelse af specielt hundens bagpart.

I disse svære tilfælde vil hunden som regel ikke kunne kontrollere sin urinering eller holde på afføringen.

Dyrlægen kan som regel stille diagnosen ved en klinisk undersøgelse, herunder en neurologisk undersøgelse, hvor reflekserne kontrolleres.

Man vil ved hjælp af røntgen kunne indkredse, hvor den beskadigede disk sidder, men i nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en kontrastrøntgen-undersøgelse for sikkert at fastslå den rette lokalisation.

Nyere metoder som MRI-scanning har betydet, at man kan opnå lignende informationer uden brug af kontraststof.

Det er dog de færreste klinikker, som har adgang til denne mulighed.

Behandling af diskusprolaps består i de milde tilfælde af absolut ro samt eventuelt behandling med smertestillende medicin.

I sværere tilfælde kan en akut operation være den eneste løsning.

Operationsteknikken er forskellig alt afhængig af, hvor i hundens hvirvelsøjle disken sidder, men den går i alle tilfælde ud på at fjerne trykket mod rygmarven.

Rygmarven består af nervevæv, og hvis tilstanden har stået på for længe, risikerer man, at nervevævet er dødt.

Man vil i så fald ikke kunne genoprette normal funktion.

I de lette tilfælde bliver de fleste hunde fuldstændigt raske igen. En del hunde får dog tilbagefald.

I de alvorlige tilfælde er det meget vigtigt, at hunden behandles hurtigt.

Hunde, som bliver opereret indenfor 24 timer, har en helbredelsesprocent på 70-80 procent, men hvis der går længere tid, falder helbredelsesprocenten til 40-50 procent.

Hos de disponerede hunderacer ses de første tilfælde af diskusprolaps fra treårs-alderen.

Hos andre racer ses diskusprolaps typisk først i seks-otteårsalderen. Risikoen stiger med alderen.