Enestående Mouskuri-koncert

Søndag aften blev en historisk en af slagsen i Ringsted Kongrescenter, da den 82-årige græske legende Nana Mouskouri holdt sin formentligt sidste koncert på Sjælland.

I hvert fald var det den eneste koncert på Sjælland i det, der optimistisk er døbt hendes Happy Birthday Tour - selv om det fremgik af en otte minutter lang introduktionsvideo på storskærm, at hun har været på, hvad der på videoen blev betegnet som en afskedsturne.

Men selv om en galant herre måtte følge hende ind på scenen til en koncert, der blev gennemført uden pause, var der tydeligvis stadig den ærkegræske magi tilbage i hendes stemme, og det talstærke publikum var åbenlyst tilfredse med bare at få lov at opleve Nana Mouskouri én gang til, bakket op af et respektfuldt afdæmpet orkester - som dog også kunne slå rytmen an til mere muntre dansemelodier.

Men ingen skal være i tvivl om symbolikken, i at Nana Mouskouri var klædt i englehvide, løsthængende gevandter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...