Hybenrosen giver monokultur...

Brian Willum Petersen

Vesterbro 1, 2.

4720 Præstø

 

Kære Torben. 

Hvis du ikke ved, hvad ordet invasiv betyder synes jeg du skulle prøve at slå det op, men jeg går ud fra det var skjult ironi? Der findes også en søgemaskine ved navn Google på internettet. Her kan du jo prøve at læse lidt om din elskede Hybenrose, rosa rugosa samt det faktum at der også uddannes dygtige biologer og andre fagfolk der har forstand på denne slags, og ikke kun DJØF?ere på universitetet.

Naturstyrelsen skriver: ?Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Spredningen af rynket rose medfører en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter skygges ud af deres habitat og resultatet er et artsfattigt plantesamfund.?

Det er med andre ord meget muligt at hybenroserne langs kanten af Hårbølle Strand hvor du går ture ikke har bredt sig synderligt, hvilket blandt andet kan skyldes afgræsningen af geder. Men der er ikke kun tale om spredning på selve arealet. Fugle holder meget af hyben fra rynket rose og de kan sprede planten, endda over store afstande, både når de spiser hyben, og når frøene har været en tur igennem fuglenes mave. Det betyder altså at mange andre strandarealer end Hårbølle Strand er i fare.

Derudover er det stort set umuligt for andre planter at trives i nærheden af hybenroser og det vil man gerne gøre op med. Jeg medgiver at rynket rose er en pæn plante, men meget få insekter lever af den og slet ingen som ikke også lever af andre planter. Ved at lade hybenroserne og andre invasive arter ude af kontrol får vi en monokultur med få planter og endnu færre insekter. Og der skal vel også være plads til andet?

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...