Af litteraturformidler Christine Fur Fischer, Gentofte Hovedbibliotek

Adda Djørup er en af yngre dansk litteraturs mest interessante stemmer. Siden debuten i 2005 har hun udgivet både digte, noveller og en enkelt roman og har med det samme markeret sig med sit helt unikke udtryk.

Stilen er både poetisk og filosofisk med en nonchalant og lettere arkaisk stemmeføring, der dog aldrig bliver påtaget.

Novellesamlingen 'Poesi og andre former for trods' er fra 2015 og har et sødt lyserødt omslag, der brydes af det hårde look af en pistol. Kombinationen er et godt billede på indholdet. Blandt andet i novellen 'Der er ingen ende på Paris', hvor pistolen optræder.

Der er samme kontrast mellem det kvindelige og forførbare hos fortælleren, der er på konference i Paris, og det stærke, hårde stål på pistolen, hun betjener, da hun skyder den mand, hun er gået med hjem med for at have tilfældig sex.

Novellerne varierer i længde fra få linjer og op til 15 sider, men overalt er kompositionen stram og uden overflødigheder. Som i novellen 'Helvedes gratier', hvor scenen sættes i den allerførste sætning: "Det hjalp virkelig, da de fik sommerhuset".

I andre af de 17 noveller i samlingen møder vi desuden 240 slagtesvin på coke på en golfbane, et menneske, der vil være hund, 12 berusede digtere og en utro brud.

Adda Djørup formår at skrive på samme tid spektakulært og eksistentielt. Og altid med stor humor og en filosofisk dybde.