Sangeren Maria Stenz har fyldt sin skattekiste med drømme, musik, sjove historier og eventyr. Skattekisten bliver åbnet i Frederikssund den 13. marts klokken 15:00 på Elværket.
Maria synger viser, som vækker latter og længsel. hun fortæller eventyr, som rammer ind i sjælen, og hun synger om absurde skæbner, rørende kærlighed og boblende livsglæde.
Maria Stenz blev folkeeje i 70'erne med slageren "Hvor er alle drømmene du drømte", og siden er hun blevet kendt som både sanger, skuespiller, entertainer, teaterinstruktør og leder.
I mere end 40 år har hun beskæftiget sig med teater, musik, film, radio, tv og hører i dag til blandt de mest musikalske og alsidige danske kunstnere. Fra visekunsten og den moderne opera til musicalen og det absurde teater.
Maria vil sammen med sin akkompagnatør, Jakob Stenz, give publikum nogle musikalske perler fra skattekisten.
Koncerten starter altså klokken 15:00, og Billetter købes ved indgangen.