Helle B. Strømmen, Egebakken 8, 3480 Fredensborg
Igennem fem-seks år har jeg forsøgt at hjælpe en ældre kurdisk dame i Allerød Kommune. Hun har boet i kommunen i 12-13 år, er fraskilt, har ingen børn og er analfabet. Hun har aldrig gået i skole og taler stadig dårligt dansk.
Hun har næsten ingen omgangskreds og har problemer med at forstå de breve, hun modtager fra kommunen. For ca. 3 1/2 måned siden hjalp jeg hende med at udfylde en ansøgning om hjælp til en stor tandlægeregning, og ansøgningen blev afleveret på rådhuset sammen med den dokumentation, der forlangtes.
Indtil nu foreligger der ikke noget svar, trods adskilligere rykkere.
Jeg synes, det er meget frustrerende at 'rende panden mod en mur' og at den pågældende dame nu i så lang tid har haft problemer med at spise.
Jeg har i årenes løb talt med 17 forskelligere sagsbehandlere hos kommunen og savner i den grad en kontaktperson, der tager sig af en ældre meget ensom dame og virkelig gør noget. Det kan man læse om i Ældre Sagens blad og i aviserne, men at det skulle være så svært, havde jeg ikke drømt om. Jeg føler mig i den grad magtesløs - og vred.