Brødrene Damp i Borup Kino

Lørdag den 12. marts forsøges Borup Kino genoplivet som koncertsted. Det sker når trioen Brødrene Damp går på scenen til almindelig kino-tid kl. 19.30

Kinos næstformand, Søren Rislund, der er frontfigur i bandet fortæller:

- Kino vil altid primært vise film, men nu vil altså prøve, om ikke salen duer som mini-koncertsal. Brødrene Damp tager livtag med enhver tænkelig musikalsk genre med besætningen trækharmonika, trommer/loop-station og sang der sammenkædes med førstegenerations impro-stand-up. Og så er det jo spørgsmålet om der er tale om hjemmebanefordel eller rent selvmord, griner Søren Rislund.

Udover Rislund udgøres Brødrene Damp af Øyvind Ougaard - Danmarks bedste (og vildeste) trækharmonikaspiller, kendt blandt andet 33 år med Monrad & Rislund samt trommeslageren Kalle Mathiesen, der har gjort sig bemærket med sit solo percussion- and looping show Kalles World Tour.

Billetsalget foregår som altid på Kinos hjemmeside. Billetprisen er 150 kr.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...