Ilse Jacobsen Hornbæk åbner i outletcenter

Designeren Ilse Jacobsen, der blandt andet er kendt for sine originale gummistøvler, slår dørene op til sin nye butik i Copenhagen Designer Outlet i City2 på fredag den 12. februar klokken 14.00.

Det danske modebrand Ilse Jacobsen Hornbæk blev grundlagt i 1993 af designer og iværksætter Ilse Jacobsen, som er født og opvokset i Hornbæk.

Ilse Jacobsen Hornbæk henvender sig til kvinder i en klassisk stil med et moderne look, og afspejler den Skandinaviske designtradition om enkelthed, funktionalitet og elegance.

Kollektionen spænder bredt fra kjoler til sandaler og ikke mindst de velkendte frakker og gummistøvler.

Ilse Jacobsen Hornbæk åbner på fredag en 150 m2 stor butik i Copenhagen Designer Outlet.

I butikken kan man finde tøj og sko fra Ilse Jacobsens tidligere kollektioner samt et udvalg af regntøj og gummistøvler i udgåede farver til minus 30-70 procent af vejl. udsalgspris.

Copenhagen Designer Outlet rummer i dag en masse brands, såsom Nike, Desigual, Hummel, Schiesser, Gant, Lacoste, Mini A Ture, Wheat og mange andre.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...