Det nye Hedehusene Sundhedshus er netop åbnet. Her kan du møde praktiserende læger, fysioterapeuter og en kiropraktor i samme hus.
Af Freja Czajkowski
Det gamle posthus ved stationen er i de seneste måneder blevet renoveret indvendig, og 1. februar åbnede dørene så til Hedehusenes nye sundhedshus.
Hedehusene Sundhedshus huser i alt fire klinikker. De eksisterende klinikker Læge Bo Gerdes, læge Karen Marianne Hansen og Hedehusene Fysioterapi er flyttet ind i huset. Og Hedehusenes nye kiropraktor Johanne Brinch Larsen er startet op i det gamle posthus.
»Det nye sundhedshus ligger super godt. Lige ved siden af stationen og med parkeringspladser lige overfor,« siger Johanne Brinch Larsen.
Man kan bestille tid til behandling på sundhedshusets hjemmeside www.hedehusene-sundhedshus.dk.
