FAKTA: Leopard 2 er en af verdens bedste kampvogne

De første Leopard 2-kampvogne er blevet leveret til Ukraine fra Polen. Læs om den eftertragtede kampvogn her.

De første Leopard 2-kampvogne er blevet leveret til Ukraine fra Polen. Læs om den eftertragtede kampvogn her.

Ukraine har længe ønsket sig de avancerede Leopard 2-kampvogne til brug i krigen mod Rusland.

De første eksemplarer af kampvognen er ankommet til Ukraine fra Polen.

Her kan du læse mere om Leopard 2-kampvognen:

* Producenten af Leopard 2, tyske Krauss-Maffei Wegmann, hævder, at kampvognen er "verdens førende".

* Den omkring 55 ton tunge kampvogn anses da også generelt som værende en af de mest effektive modeller på markedet og bruges over hele Europa.

* Modellen kom første gang i brug i 1979 og er siden blevet opdateret og udviklet.

* Omkring 3500 Leopard 2-kampvogne er blevet produceret hidtil.

* Den er kendt for sin ildkraft, mobilitet og solide rustning.

* Foreløbig har Polen lovet at sende 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Heraf er fire ankommet til Ukraine.

* Også Tyskland vil sende 14 Leopard 2-kampvogne.

* Flere andre lande har givet udtryk for, at de vil støtte Ukraine ved at sende de avancerede kampvogne til landet.

* Der er også Leopard 1-kampvogne på vej til Ukraine. Det er en ældre og mindre avanceret model.

* Da Leopard-kampvognene produceres i Tyskland, har det været nødvendigt med en tysk godkendelse, før andre lande kunne sende dem til Ukraine.

* Den godkendelse kom i slutningen af januar.

Kilder: Ritzau, NTB og The Guardian.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...