Her vil Normal gerne åbne

Den knap tre år gamle butikskæde Normal har vokseværk, og måske bliver Holbæk en af de byer, hvor Normal åbner i år.

For butikskæden, som parallelimporterer mærkevarer fra andre EU-lande inden for blandt andet husholdningsartikler og personlig pleje, så produkterne dermed kan sælges billigere end normalt, vil hellere end gerne åbne i centrum af Holbæk.

- Vi har kigget på Holbæk længe, og det er specifikt lokaler i Ahlgade, vi er ude efter. Men problemet er, at der ikke har været lokaler til leje i den størrelse, vi har brug for, og vi har ikke fundet de rigtige lokaler endnu. Men så snart vi gør det, tager det ikke mange måneder at åbne butikken, siger medejer og administrerende direktør i Normal, Torben Mouritsen.

Butikskæden har brug for et butikslokale på minimum 350 kvadratmeter og et lager på cirka 100 kvadratmeter.

Og konceptet med at sælge »billige mærkevarer«, har været noget, som kunderne har taget til sig. Normal åbnede sin første butik i Silkeborg i 2013, og i weekenden åbnede butik nummer 32 i Stenløse, ligesom flere butikker er på vej.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...