Hvis du kører hjemmefra i aften eller i nat med traileren læsset med haveaffald eller gammelt ragelse, du har hentet ned fra loftet, behøver du ikke længere at blive mistænkt for at køre ud og dumpe lasten på en rasteplads eller i en grøft langs landevejen.
Fra i dag er der nemlig blevet døgnåbent på kommunens største genbrugsplads på Vestre Hedevej. Uanset om det er aften, nat eller tidlig morgen, kan du komme ind. Det kræver blot, at man har tilmeldt sig på forhånd via Kara/Noverens hjemmeside. Når dén detalje er klaret, ringer man blot, når man holder ved porten - så åbner den sig få sekunder senere, og lyset tændes på pladsen.
Genbrugspladsen på Vestre Hedevej blev indviet som døgnåben plads af Solrød-borgmester Niels Hörup, som er formand for Kara/Noverens bestyrelse, og formanden for Roskilde Kommunes klima- og miljøudvalg, Jonas Paludan.
Læs mere om de nye muligheder på genbrugspladsen i mandagsudgaven af DAGBLADET Roskilde.
