DEBAT: Tak til tandlægeformand

R, V og K vil have undersøgt kommunens muligheder for at henvise de 18-21-årige til private tandlæger i stedet for at udvide tandplejen på Carlsbergvej. Foto: Mette Dolmer Thygesen

R, V og K vil have undersøgt kommunens muligheder for at henvise de 18-21-årige til private tandlæger i stedet for at udvide tandplejen på Carlsbergvej. Foto: Mette Dolmer Thygesen

Af Jørgen Suhr (Radikale Venstre), Stine Østlund (Det Konservative Folkeparti), Annette Rieva (Venstre), medlemmer af Børn, Familie og Ungeudvalget i Hillerød

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke formand for Tandlægeforeningen i Region Hovedstaden, Peter Østergaard, for kvalificeret indspark i Frederiksborg Amts Avis den 6. februar ift. til løsninger af Hillerød kommunale tandplejes pladsproblemer. Ligesom han er vi også optaget af, hvordan private aktører kan inddrages i løsningernem og hvordan vi bedst benytter kommunens ressourcer – især i en tid med et meget presset kommunalt anlægsloft.

Særligt perspektivet med at få sendt nogle af de 18-21-årige over i privat praksis er interessant, hvor han nævner, at der er tale om en brobygger-lov, der netop har det til hensigt. Det er et nyt perspektiv for os, som vi vil forfølge.

Ligeledes stiller vi os positivt over for at etablere et bedre samarbejde med privat praksis, f.eks. med hjemmeside-henvisning eller en app.

Derfor er det også ærgerligt, at formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (SF), i et interview i Frederiksborg Amts Avis d. 3. februar ikke bringer perspektivet med de private tandlæger ind.

For det var netop, hvad vi spurgte ind til på vores udvalgsmøde d. 1. februar. Hvilke muligheder er der for at henvise til private tandlæger i stedet for at bruge vores begrænsede anlægsmidler? Det ville vi gerne have svar på. Og derfor bad udvalget også om at få lavet to business cases på henholdsvis et anlægsønske med udvidelse af tandklinikken og en øget brug af private tandlæger uden at udvide tandklinikken.

Vi ser frem til at se forvaltningens beregninger og skal endnu en gang sige tak til Peter Østergaard for at give et yderligere perspektiv omkring muligheden for bruge de private tandlæger.

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...