Skævinge mangler en indsamlingsleder

Kræftens Bekæmpelse søger en engageret frivillig Indsamlingsleder, som vil være med til at skabe endnu en succesfuld landsindsamling i Skævinge, søndag den 3. april 2016.

"Den hidtidige Indsamlingsleder har ikke ønsket at fortsætte i 2016, og derfor mangler Kræftens Bekæmpelse en person, der kan videreføre indsamlingen i Skævinge. Vi håber at der findes en ildsjæl, der vil videreføre indsamlingen i området. Alle indsamlingsledere i Hillerød kommune er klar - undtagen i Skævinge," lyder det fra projektkonsulent, Iram Saif, fra Kræftens Bekæmpelse. Sidste år blev der i området samlet næsten 23.500 kr. ind af cirka 20 indsamlere.

"Danskernes støtte er afgørende for vores arbejde, da kun 4 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige - resten er bl.a. afhængigt af landsindsamlingen, så det vil være meget ærgerligt, hvis vi ikke får samlet ind i Skævinge i år, fordi vi mangler en indsamlingsleder," udtaler formand for Kræftens Bekæmpelse i Hillerød, Ole Peter Andersen.

"Vi har i et stykke tid ledt med lys og lygte efter en ny indsamlingsleder, men hidtil desværre forgæves. Vi håber meget, at det alligevel vil lykkes for os, og vi skal nok sørge for en god introduktion og støtte, hvis vi finder en ny indsamlingsleder" slutter Ole Peter Andersen.

Er du interesseret, så er velkommen til at kontakte Ole Peter Andersen, lokalforeningsformand på ole.peter.andersen@gmail.com eller telefon 20941692, hvis du vil vide mere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...