Nis Boesdal kommer til Reerslev

Tirsdag 19. januar klokken 19 kan man opleve den kendte radiovært, forfatter med mere Nis Boesdal i Reerslev Forsamlings- og Kulturhus, som har engageret ham til at fortælle historier fra det gamle Danmark.

De gode historier er fundamentet under vores kultur. De kan virke både nye og moderne, men hovedparten af de gode historier har dybe rødder og berører de fundamentale omstændigheder ved de menneskelige vilkår her på jorden.

- Derfor har vi, som skal holde balancen mellem den kaotiske nutid og trygheden i den fortid, vi alligevel ikke ønsker os tilbage til, mere end nogen sinde brug for de gode historier. Historierne kan få ny frisure og højhælede sko, men moralen er og bliver den samme. De er det store, gamle egetræ i en moderne plantage af nyplantede grantræer. Det er her, vi kan få bekræftet, at verden ikke er af lave - og at der kan være en mening med galskaben, siger Nis Boesdal.

Nis Boesdal er en mester i at fortælle historier som er både sjove og tankevækkende, derfor er det altid en oplevelse at høre ham.

Billetterne kan blandt anden købes på www.reerslevforsamlingshus.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...