Fjerde generation som malermester

Janni Falster er blevet malermester af fjerde generation.

Det 99-årige malerfirma i Kalundborg skiftede ved nytår mester og navn.

Det begyndte i i 1917 i Spangsbro lige øst for Kalundborg under sit oprindelige navn Malerfirmaet Willy Jensen & Søn og skiftede sidenhen navn til Malermester Terkel, da Janni Falsters far Terkel Falster overtog det for næsten 30 år siden. Nu skal hedde Malerfirmaet Falster ApS.

Janni Falster fortsætter med sine tre malersvende ad firmaets sti og med samme kundeskare.

Der var reception for overtagelsen fredag eftermiddag.