I 80’er og 90’erne fungerede brevduebanen imidlertid som fluepapir i en bagerbutik på en varm sommerdag. Billedet er fra april måned 1991 og viser tydeligt, at det, nu lukkede Damhus Tivoli, engang kunne tiltrække et større publikum.
”Brevduebanen var svært populær, og mange nævner brevduebanen, som den ting de savner mest i det hedengangne Damhus Tivoli,” siger arkivar på Lokalhistorisk Samling, Marie Drost Aakjær. For brevdueentusiaster var det muligt at spille på duer i Damhus Tivoli frem til 1999, hvor banen lukkede.
