Amish-folk fyldte sognehuset

Henrik Førby Jense Der var fuldt hus i Karlstrup Sognehus, da præst Jørgen Degn Bjerrum onsdag eftermiddag tog ordet for at øse ud af sin vide

Et par af dagens cirka 70 tilhørere skilte sig ud som de klart yngste i forsamlingen. Victoria Kiel og Ida Kjærgaard Hansen fra 8.B på Karlslunde Skole er netop i gang med en opgave om amish.

- Vi er lige ved at gøre opgaven færdig, så timingen er perfekt. Det er spændende, at amish folket kan beholde en gammel traidtion i et udviklet samfund, sagde victoria Kiel med henvisning til amish folkets afvisning af at benytte sig af moderne teknologi.

- Min ældste datter har boet i USA og jeg er spændt på at høre foredraget. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være med, da jeg så, at det handlede om amish folket, sagde 68-årige Kirsten Christiansen.

Amish dyrker en streng form for kristendom, der vægter hårdt arbejde, det enkle liv og en bogstavelig læsning af biblen. Amish folket er desuden erklærede pacifister og klæder sig ens.

Det giver dog visse problemer at ville leve simpelt og uafhængigt af det moderne samfund, fremgik det af et både oplysende og underholdende foredrag. For de unge amish folk er det i nogle år tilladt at lave såkaldt »herrumspring«, hvor de unge må leve et almindeligt liv med alt hvad det indebærer.

- Det er vel, hvad andre vil kalde »at løbe hornene af sig«, fortalte Jørgen Degn bjerrum.

Kontakten med det omgivende samfund fører nogle af de unge amish folk i uføre med stort forbrug af alkohol og stoffer. Jørgen Degn Bjerrum tror, at amish folket er uddøende.

- Jeg tror, vi oplever den næstsidste generation af amish. Trods alle deres anstrengelser har de ikke fundet den sande, kristne måde at leve på, sluttede han sit foredrag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...