Bellami tilbage med Kim Larsens univers af sange

Bandet, der bakkede Kim Larsen op på det legendariske album ’Forklædt som voksen’, spiller i Kulturhus Trommen 3. marts. Pressefoto

Bandet, der bakkede Kim Larsen op på det legendariske album ’Forklædt som voksen’, spiller i Kulturhus Trommen 3. marts. Pressefoto

To medlemmer af Kim Larsens band Bellami, Mikkel “Ørva” Håkonsson og Hans Fagt, har gendannet orkestret og allieret sig med Kim Larsen-fortolkeren Jan ”Lune” Carlsen som forsanger.

Det gendannede Bellami giver koncert i Kulturhus Trommen fredag 3. marts kl. 20.

Spiller helt hit-album

Med afsæt i klassiker-albummet ’Forklædt som voksen’ vil Bellami præsentere Kim Larsens univers af sange.

Bandet spiller hele den legendariske plade plus mange andre Kim Larsen-evergreens.

Hans Fagt, på trommer og kor, kom med på Forklædt som voksen-turnéen i 1986 og slog herefter takten an for Kim Larsen i mange år frem.

Mikkel “Ørva” Håkonsson, på keyboard og kor, kom med i Bellami i 1990 som 22-årig og blev hængende i fem år.

John Olsen er det nye Bellamis guitarist. Han har spillet med blandt andre Ib Grønbech og Birthe Kjær. Bassist Jon Pold er søn af Henning Pold, der i 17 år spillede bas og skrev musik med Kim Larsen.

Billetter kan købes på trommen.dk.

jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...