Festival udvider med irsk stue

Har man tænkt sig at tage på Ringsted Festival i år, så er der gode nyheder, hvis man er til Guinness og Irish Coffee. Et stort telt med irsk stue i festivalpladsens nordlige ende skal kunne huse 900 gæster. Det er tre gange flere, end der var plads til sidste år.

- Den irske pub var en stor succes sidst. Vi udvider stille og roligt år for år, siger festivaldirektør Anders Sørensen.

Med udvidelsen følger et par små, men vigtige forbedringer. Der bliver større krav til muligheder for evakuering og flugtveje, ligesom brandvæsnet skal have bedre adgang. Derfor har festivalen søgt og fået tilladelse af Ringsted Kommune til at flytte et skilt og fælde et træ, så ændringerne kan realiseres.

Samtidig vil festivalen få bedre gang i drænet og forstærke græsset, for at undgå at det bliver til mudderpøle, når det regner, forsikrer Anders Sørensen.

- Vi justerer hele tiden lidt for at raffinere og gøre det bedre for publikum, siger han.

Han fortæller samtidig, at især Ringsted Festivalens campingmuligheder igen ser ud til at være populære.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...