Kulturhus mangler afklaring

Det eneste, der ligger fast er, at Køge skal have et nyt kulturhus.

Det må gerne stå færdigt i slutningen af 2018 i følge den »realiseringsstrategi« som Kultur- og Idrætsudvalget tog stilling til mandag aften. Her er første fase at få overblik over, hvor mange penge, der er til at bygge kulturhus for.

- Vi er stadig i gang med at tænke nogle tanker angående personer og fonde som vi gerne vil snakke med angående en eventuel støtte til projektet, fortæller udvalgsformand Anette Simoni (V) til DAGBLADET Køge.

Hun peger på, at man stadig har muligheder ved for eksempel at kontakte TK Development og Citycon, der henholdsvis står for opførelsen og driften af butikker og kontorer i den nye bydel på strækningen fra Køge Station og ned til Teaterbygningen.

- Nu går vi ind i slutspurten. Vi skal grundlæggende finde ud af om vi selv skal bygge det eller om vi kan finde sponsorer, der har lyst til at være med, siger hun og bemærker, at de »øremærkede« penge til kulturhuset kan komme i spil i forbindelse med det store ønske om at få en »Hal 3« til idrætten.

- Det er en mulighed, at nogle af pengene bliver realiseret til en hal 3, hvorefter de så på et senere tidspunkt vil blive ført tilbage til kulturhus-projektet, siger hun og forklarer, at det kræver en ny aftale mellem alle forligspartnere bag den aftale, der netop afsatte penge til et nyt kulturhus.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...