På et møde i børne og undervisningsudvalget den 18. januar besluttede udvalgets medlemmer at pege på, at Børnehuset Rosengården på Ole Hansens Vej skal lukkes.
Det skyldes, at der i Ringsted Kommune er en overkapacitet på 145 pladser på Dagmardistriktet og Valdemardistriktet. Det drejer sig om 37 vuggestuepladser og 108 børnehavepladser.
Børnehuset Rosengården har 50 børnehavepladser og 24 vuggestuepladser. Udvalget har desuden foreslået, at antallet af pladser i andre af de to distrikters institutioner skal nedjusteret. Planen er, at der kun skal være en lille overkapacitet på cirka 30 pladser.
Intet er vedtaget endnu. Foreløbig bliver forslaget sendt i høring i otte uger.
- Vi er rystede over sådan en udmelding, og vi er kede af det, siger Katrine Seerup, der er formand for Børnehuset Rosengårdens forældrebestyrelse.
Læs mere i Lokalbladet.