Tilgængelige posthuse

Niels La Cour kalder det i et læserbrev her i avisen en forringelse, at posthuset i Birkerød ikke længere ligger lige ved S-togsstationen.

For et par år siden flyttede vi vores posthus til føtex med det formål at kunne tilbyde vores kunder markant længere åbningstider. Og faktisk betød det, at vi kunne mere end fordoble åbningstiderne ugentligt fra 38 timer til 91 timer til glæde for vores kunder.

I Birkerød har vi endda åbnet to helt nye posthuse hos hhv. Meny på Vasevej og Dagli'Brugsen på Lupinkrogen inden for det seneste år. Det har vi gjort for at gøre det så nemt som muligt for Birkerød-borgerne, særligt når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes. Desuden er fordelen ved posthusene i supermarkederne, at kunderne på den måde kan klare indkøb og postærinder på samme tid.

Det er rigtigt, at der ved eksempelvis juletid og i de allermest travle eftermiddagstimer kan være lidt længere ventetid og lidt mere trangt end normalt i posthuset, præcis som der kan være det i supermarkederne, når man kommer på de mest spidsbelastede tidspunkter. Det gode råd er derfor, at man skal udnytte, at man kan klare de mest benyttede postservices i hele føtex Birkerøds åbningstid alle ugens dage fra kl. 8.00-21.00. Eller udnytte, at Birkerød nu har hele tre posthuse, og at man hos mange netbutikker selv aktivt har muligheden for at vælge fra gang til gang, på hvilket posthus man vil hente pakken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...