Tusindvis tager hver eneste dag S-toget til og fra job, studie og andre gøremål. I fremtiden kan det ske i automatiske S-tog uden togførere - lige som det allerede er i metroen.

Det er resultatet af en aftale, som netop er indgået i Folketinget mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Det vil betyde bedre og billigere S-togs drift med op til knap 13 millioner flere S-togsrejsende. Det varer dog en årrække, før der bliver tale om en total automatisering af S-togene. Det ligger fremme i 2036.

Der er ikke taget stilling til, om de automatiske S-tog skal give en økonomisk besparelse på S-togene ved en uændret service, eller om besparelsen helt eller delvist skal anvendes til en udvidelse af S-togs driften, så man får metrolignende forhold.

Der er beregnet to scenarier.

I det ene bliver S-togene omlagt til automatisk drift, uden der ændres i antal afgange i forhold til i dag. Det vil give en besparelse på cirka 1,3 milliarder kroner.

I det andet scenarie udvides betjeningen, og det vil betyde 11 procent flere passagerer. Det kunne fx væreen udvidelse til 12 tog i timen - altså S-tog hver 5. minut - i tidsrummet fra kl. 15-19 på strækningerne mellem Høje Taastrup og Hovedbanegården og Solrød og Hovedbanegården - mod i dag henholdsvis seks og ni tog.

Selv med denne udvidelse vil det være en besparelse at gå over på automatisk drift.

»Med automatiske tog på S-banen vil man kunne køre væsentligt flere S-tog uden, at driftsomkostningerne stiger på samme måde som i dag. Det vil f.eks. være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Netop fleksibiliteten i, hvordan den fremtidige S-togs trafik skal afvikles, vil være en stor gevinst for passagererne, som får et helt nyt mobilitetstilbud,« siger transportminister Ole Birk Olesen.

Med aftalen bliver ansvaret for togdriften og for Banedanmarks infrastruktur på S-banen udbudt og lagt sammen i én organisation i forbindelse med omlægningen til automatisk drift. Det skal ske i et offentligt-privat partnerskab, som giver økonomiske og opgavemæssige kompetencer til at sikre S-togsdriften både i overgangsfasen fra konventionel til automatisk drift og i den efterfølgende driftsfase.

En omlægning af S-banen til metrodrift vil kunne reducere statens samlede udgifter til S-togstrafikken, idet de driftsøkonomiske gevinster ved projektet forventes at overstige udgifterne til de nødvendige merinvesteringer, der er forbundet ved en omlægning til automatisk drift.

Med de nye signaler på S-banen i 2021 etableres der et styresystem, der muliggør en senere overgang til automatisk og førerløs drift af S-togene. For at overgå til automatisk drift skal der kun foretages mindre tilpasninger i signalerne.

Hertil kommer nødvendige investeringer i infrastrukturanlæg ved stationer - blandt omkring sikkerheden - og nye S-tog, der fra starten er indrettet til at køre førerløst.

Opgaven med sikkerheden for passagererne på stationerne håndteres i dag af lokomotivføreren. Sikkerheden på en automatisk S-bane håndteres ved et såkaldt detekteringssystem, der overvåger om der er »fremmedlegemer« i sporene og udløser en nødstandsning af toget, hvis fx en person er faldet ned. Det nye sikkerhedssystem er en velafprøvet teknologi, og bruges andre steder i Europa. Sikkerheden mellem stationerne opgraderes også, idet der sker en indhegning af banerne. Samlet set øges sikkerheden på S-banen.

Passagerer i fx kørestole er i dag afhængige af lokomotivførerens hjælp til brug af ramper i forbindelse med ind/udstigning af S-togene. På en automatisk S-bane vil der være trinløs indstigning i S-togene, således at gangbesværede kan blive selvhjulpne i de nye S-tog og på stationerne.

Der er lagt op til, at den første fase bliver en test af automatisk drift på Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, som i forvejen er et lukket togsystem.

Når den førerløse teknologi er succesfuldt testet, kan de øvrige linjer på S-banen omlægges til automatisk drift i perioden frem mod 2036 i takt med planerne for udfasning af de konventionelle S-tog.