- Godmorgen, siger Nadja Maria Hageskov.

Hun er leder af Hjemmeplejen i Nivå, og de har hver morgen et morgenmøde i de selvstyrende teams. Dem er der to af i Nivå. Morgenmødet i team to går ganske tjept. Det starter lidt lige omkring 7.35 og godt 10-15 minutter efter er det slut.

På mødet bliver dagens program vendt blandt teamets medlemmer. Det tæller sosu-hjælpere, sosu-assistenter, sygeplejerske, farmakonomer og ledere, der står for koordinering og planlægning.

Det bliver lige kort nævnt, at en borger er faldet, hvorfor dagens besøg af hjemmeplejen lige skal være ekstra opmærksom på, hvordan borgeren har det. Sådan en note bliver husket og journaliseret i et internt system, hvis ikke allerede det står der.

Ved en anden borger skal hjemmeplejen ved morgenbesøget være opmærksom på, om borgeren på toilettet, og om der er noget nyt med doseringen af medicin. Sundhed er mange ting, og hjemmeplejen skal være opmærksom på det hele. Morgenmødet er en vigtig instans, som man har etablere for nogle år siden, hvor man vender dagens program og de borgere, der skal have besøg af Nivå Hjemmepleje. Alle væsentlige observationer fra besøgene bliver vendt. Der er cirka 50-55 ansatte i hjemmeplejen til cirka 305 borgere i Nivå området.

De forskellige i hjemmeplejen på team to sidder med deres telefon og tablet og kigger i deres interne systemer. De læser noterne igennem ved de borgere de skal besøge i dag. Bag de forskellige ruter forbi dagens borgere ligger et enormt koordinationsarbejde.

- Vi bruger de kompetencer, vi har. Så fordeles folk rundt. Ved morgenmødet kan det være, at vi bliver opmærksomme på, at nogle borgere kræver nogle særlige kompetencer, hvorfor vi skal flytte lidt rundt, siger Nadja Maria Hageskov.

Der er kun så og så mange ansatte i hjemmeplejen, der skal yde service og sundhedshjælp til kommunens borgere. Tidsplanen er stram, og det står nærmest ned til minuttet, hvordan dagens skal struktureres. En af dem, der læser deres dagsprogram igennem, er Ann Dalbro.

To på tur

Ann Dalbro har været i Nivå Hjemmepleje omkring seks år. Hun er uddannet skolelærer, men med hendes egne ord, skulle hun være blevet sosu-hjælper tidligere, hvis hun måtte gøre tingene om.

Hun og kollegaen Lene Prehn skal sammen ud på ”landruten”, der strækker sig omkring Gunderød, Karlebo og Grønholt. Omkring klokken 08 hopper de ud i deres små hvide kommune-biler. Første besøg gives til Elly, der har demens.

Elly bliver foruden hjemmeplejen passet og hjulpet af sin mand John. Ved ankomst sidder Elly og sover i stolen. Hun har været tidligt oppe, fortæller John. Men Elly skal vaskes af Lene og Ann, hvorfor hun lige skal vækkes og op på benene engang.

- Så gør vi sådan, når vi rejser hvor krop, rejser hvor krop, rejser hvor krop, synger Lene og Ann. Elly vågner, synger med og rejser sin krop med god støtte.

Hjemmeplejen er forbi Elly og John tre gange om dagen. Morgen, eftermiddag og aften. Resten af tiden passer John på sin livsledsager.

- 8. marts har Elly og jeg kendt hinanden i 65 år, og vi har haft og har et skønt forhold. Når man har kendt hinanden så længe, og da jeg stadig kan tage mig af hende, kan jeg ikke få mig selv til at sende hende på plejehjem, siger John på 84 år.

Kontinuitet er nøgleordet

Han og Elly har boet i huset, hvor de også har drevet blomstergartneri i 52 år. Nu er Ann og Lene fast inventar i hjemmet. Så fast, som de nu kan blive. Der er ferie, afspadsering og andet der gør, at nye ansigter dukker op hos John og Elly.

- Det er vigtigt for mig, at jeg kender dem, der kommer i vores hjem. Det værste er om aftenen, når der kommer nogen, der ikke har været her før. Der er det næsten lige meget, at de er her. De er flinke nok, det er ikke det, men jeg forklarer og gør dit og dat alligevel. Det hænder, at jeg har sendt dem hjem igen, siger John.

Ann og Lene har fået Elly vasket. Dernæst skal hun lægges i sengen til sin formiddagslur. Det kræver to fra hjemmeplejen, der skal lægge Elly til rette, så alting går uden uheld og overbelastning.

Klokken 08.36 siger Lene og Ann farvel til John. Den efterfølgende morgen kommer der nogle andre forbi John og Elly. Ann og Lene skal afspadsere fra deres weekendvagt, forklarer de til John, inden de sætter sig ud i bilen. Godt og vel 25 minutter tog besøget hos Elly.

Turen på ”landruten” går dernæst videre til Alice i Gunderød. Turen kan både Lene og Ann i hovedet. Der er en vis rutine i jobbet. Hos Alice starter de med at få Alice ud af sengen. Er det tirsdag giver de hende et bad. Hver gang ved morgenbesøg giver de Alice tøj på, friseret håret, morgenmaden og frokosten bliver smurt, sengen redes. Det hele kører på rutinen, for det garvede par i hjemmeplejen.

Lene Prehn har været i hjemmeplejen i 28 år. Hun laver frokosten, og hun ved efterhånden, at de syltede asier skal placeres på bestemt pålæg, nogler madder skal asien holde sig fra. De små ting betyder meget, hvis man har været vant til det hele sit liv.

Det er også de små ting, der kommer med rutinen og kendskab til borgerne. Kontinuitet er et nøgleord i de selvstyrende teams. Selv om kommunen har kørt med selvstyrende teams i et år, og kontinuiteten efter sigende skulle være bedre, er samme opfattelse ikke nødvendigvis nået ud til borgerne endnu.

- Jeg er træt af, at der kommer mange forskellige. Jeg er også træt af, at nogle ikke kan sproget. Det burde være et krav.

Alice på 83 år har haft op til flere blodpropper. Hun er lam i venstre arm, og hun kan ikke rejse sig eller gå uden hjælp.

- Jeg er lidt på den, hvad det angår, siger Alice.

Forståeligt nok, sætter Alice pris på, at hun ved, at hun får den hjælp, hun har brug for. Det kniber nogle gange, når kontinuiteten i hjemmeplejens besøgende personale svinger.

- Jeg fungerer fint i hovedet, men jeg kan ikke gætte mig til, hvad der bliver sagt, hvis ikke de kan dansk, siger Alice.

Lysere tider i hjemmeplejen

Lene Prehn, der har passet både Alices forældre og svigerforældre, kan frygteligt godt lide at være i hjemmeplejen. Men hun har oplevet store udfordringer i kraft af mangel på personale og et øget antal af plejekrævende borgere. Lene oplever nu, at det går den rigtige vej i hjemmeplejen.

- Vi har været udfordret, men det begynder at hjælpe, og det er megafedt, siger Lene Prehn.

Hun fremhæver blandt andet morgenmøderne som en god ting. De selvstyrende teams har efterhånden også indfundet sig i hjemmeplejen på en rigtig god måde, synes både Ann og Lene.

Ann har også godt kunne mærke presset. Tidsplanen kan være rigtig stram, hvis der er sygdom eller ferie som eksempel.

- Jeg føler mig som gele, der strækker sig mellem planlægning, serviceloven, sundhed, pleje og journalisering. Nogle gange strækker vi os meget. Vi skal jo ikke vise borgerne, at vi er på en stram tidsplan, men det er vi ofte. Det er temmelig systematisk, men vi skal være meget menneskelige i vores besøg. Det kan være en svær balancegang, siger Ann Dalbro.

- Jeg synes, at jobbet er fedest, når vi har god tid ved den enkelte borger, og når jeg kan mærke, at vi ikke er underbemandet.

Klokken 9.30 er besøget hos Alice slut, og det samme er morgenens ”landrute”. Ann og Lene har en række en række borgere til, de skal nå inden frokost.

Projekt ”Selvstyrende teams i hjemmeplejen” startede januar 2022 og slutter december 2023. Projektet har modtaget puljemidler fra Socialstyrelsen, som skal bruges i projektets løbetid.