Siden 1985 har der to gange været over 5000 tilskuere til fodbold i Rådmandshaven. Stadionrekorden er fra 2014 og lyder på 5342 tilskuere.
Ikke desto mindre bliver der nu planlagt med, at det ny stadion skal have en tilskuerkapacitet på 10.000 - og det er der fornuft i, mener et stort flertal i byrådet.
- Jeg arbejdede i en bank i Køge dengang og kan huske, hvordan man rystede i bukserne, da Køge var på vej op i superligaen, uden at man havde et stadion, der levede op til kravene. Her er vi på forkant. Det er fornuftigt, at en by af Roskildes størrelse også får et stadion, der matcher de forventninger, der er, sagde Evan Lynnerup (V), da byrådet sendte projektet i høring.
Daniel Prehn (S) glædede sig over, at et ny stadion bliver et plus for mange.
- Det her er til gavn for idrætten og for andre dele af kommunen. Fx vil ungdomsboligerne være med til at skabe mere liv i bymidten, sagde Daniel Prehn.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde
