En 20 år lang karriere som håndboldspiller på eliteplan er slut for Rune Ohm, når TMS Ringsted til foråret spiller sæsonens sidste kamp hjemme mod Randers HH den 14. april.
Skulderen, knæet og kroppen som sådan kunne såmænd godt klare en sæson eller to mere med TMS i Ligaen, hvis det sker, men det kommer det ikke til. En af dansk håndbolds store profiler gennem 20 år har tænkt, mærket efter i maven og snakket med familien, og beslutningen er truffet.
Det er slut.
Rune Ohm er i gang med sin sidste tur i en karriere, der startede hjemme i Greve, hvor han er vokset op, og har ført ham rundt til klubber i Danmark og udlandet, der hver i sær har gjort ham til det menneske og den spiller, han er i dag. En 37-årig gennemrutineret håndboldspiller, der går professionelt til sin metier til træning og kamp og er det forbillede for de unge i først og fremmest TMS, der hele tiden kæmper for at gå ham i fodsporene eller vil overhale.
På vejen er han blevet far til to børn, Carla på syv og Marius på fire år, sammen med Janne Vinding, der er Ringsted-pige og som for 13 år siden var med til at spille i TMS Ringsted i Ligaen.
Parret har slået sig ned i Ringsted, og om fire-fem måneder handler håndbold altså om at være tilskuer og ikke spiller.
Forrige torsdag gik Rune Ohm nemlig til trænerne Christian Dalmose og Per Wulff samt formand Henrik Dudek, hvor han meddelte dem, at han ville stoppe, når hans kontrakt udløber.
- Det er ikke en beslutning, der er truffet over en eftermiddag - den er velovervejet og moden, og jeg er i fin forfatning fysisk og kunne godt klare en eller to sæsoner mere, men der er andre ting, der spiller ind, fortæller Rune Ohm.
Søn med epilepsi
Det, der spiller ind er, at lille Marius har svær epilepsi, hvor han det seneste halvandet år har haft daglige anfald, hvilket sætter sit præg på dagligdagen med arbejde og idræt på topplan og, hvad det omfatter af træning og ture og mange timer væk hjemmefra.
Nu går det ikke længere.
- Et par gange tidligere har jeg overvejet at stoppe, men det er blevet til et par år mere, og selv om det måske er Liga for TMS næste år, så er der ikke noget at gøre ved det. Jeg har prøvet Liga før, og det kommer til at tage endnu mere tid, men den skal bruges på familien nu, siger Rune Ohm.
Epilepsien blev konstateret, da Marius var et halvt år gammel, og i starten gik det fint med medicinsk hjælp. Men siden flytningen fra Århus til Ringsted i sommeren 2016, har det været en hård kamp med daglige anfald.
- Vi har ikke haft en dag siden sidste sommer uden daglige eller natlige anfald. Når man så oveni skal levere håndbold på øverste hylde, så synes jeg selv, jeg gør det fint - efter omstændighederne. Jeg kommer tit til kamp og træning og er træt, og det kan ikke være anderledes, når man har levet sådan i halvandet år, siger Ohm og fortsætter:
- Marius var faktisk næsten trappet ud af medicinen og det gik godt i børnehaven, men så kom der pludselig anfald hver dag i august sidste år. Han fik derfor medicin igen, men vi har ikke kunnet få bugt med anfaldene, og medicinen er blevet reguleret 30 gange siden. Oveni er Marius på en striks diæt, hvor alt bliver vejet ned til sidste gram og tallerkener og skåle skal skrabes for alt, så han får, hvad han skal, fortæller Rune Ohm.
- Det hele handler om minimere hans anfald, så der skal leveres tid herhjemme også samtidig med håndbolden. Derfor er der ikke noget valg nu. Der er noget, der er vigtigere end håndbold, og familien betyder meget for mig, og den skal fungere. Jeg kan og vil levere en større indsats hjemme.
Håndbolden må altså vige pladsen, og Rune Ohm stopper med god samvittighed. Han har spillet flere hundrede Ligakampe, 51 A-landskampe under Torben Winther og Ulrik Wilbek og været to år i Spanien på klubvejen, der altså startede i Greve og snart slutter i TMS.
I Greve Håndbold spillede Rune Ohm ungdomshåndbold indtil U16, hvorefter han skiftede til Ajax og gjorde ungdomsårene færdig. Næsten.
Som 2. års U18 rundede han nemlig lige Helsingør en halv sæson i 1. division, kom tilbage til hedengangne Ajax/Farum, der røg ud af Ligaen, og Ohm var med til at spille dem op igen - med Jan Barslev som træner.
Kort efter endte det hele dog i opløsning med Brixtofte-sagens afsløring, og Rune Ohm nåede at komme i nærkontakt med tyske Wilhemshaven, inden han i stedet tog fire måneder i schweiziske Schaffhausen. Derfra gik turen til AaB.
God tid i AaB
Klubber rundt om havde fået øje på hans kvaliteter som en stærk og gennembrudsfarlig skytte.
- Det var det helt rigtige for mig på det tidspunkt. Vi fik en dygtig svensk træner, der fik det bedste frem i mig, og vi var en homogen gruppe med spillere som Børge Lund, Håvard Tvedten og Heino Holm. Vi tabte ikke en hjemmekamp hele sæsonen og nåede kvartfinalen i EHF Cup´en. Det var et fedt år for mig, og jeg var med og snuse til landsholdet ved VM i 2005 og spillede lidt mere i EM i 2006.
På det tidspunkt var Janne Vinding rykket til Aalborg, og sommeren 2006 kom så tilbuddet fra danskerklubben BM Altea i Spanien - 60 km op ad den spanske kyst nord for Alicante.
- Det var en drøm at få lov til at prøve sig af i udlandet - lære et nyt sprog og en ny kultur, og den spanske mentalitet og livsstil kunne både Janne og jeg godt li´. Altea er en lille havne- og turistby, og det var som at være på ferie hele året rundt med håndbold som arbejde, og vi var i Barcelona eller Madrid på fem timer i bil eller i Valencia på halvanden. Janne og jeg var midt i 20erne og fik en oplevelse for livet, som jeg ikke ville have været foruden. Det var mega-lærerigt håndboldmæssigt og menneskeligt, hvor man bliver prøvet af på en helt anden måde end herhjemme. Her er der meget faste rammer, hvor det dernede var mere afslappet, men man blev målt og vejet på, hvad man leverede på banen, og det skulle være der. Der var Altea en god starterklub, fortæller Rune Ohm.
I Altea har spillere som Lars Jørgensen, Peter Nørklit, Claus Møller Jakobsen og Kristian Asmussen spillet, og Rune Ohm var dernede sammen med Henrik Hansen og Pelle Larsen fra Ajax.
Efter blot et enkelt år måtte Ohm og alle andre dog søge væk, da Altea gik konkurs fordi den nyvalgte borgmester i byen ikke ville lægge så mange penge i holdet som den tidligere.
I august 2007 gik turen så ned til Antequerra ved Malaga, men det var ikke sagen med en »diktatorisk ledelse«, og efter en sæson var det hjem til Skjern.
Fantastisk i Skjern
I den tredje sæson i det vestjyske kom Carla så til verden, og selv om der var udenlandske tilbud, valgte Ohm og familien at tage sydpå til Ligaoprykkerne SønderjyskE, der viste sig holdbare. Her skulle Rune rejse sig igen efter et skadesplaget ophold i Skjern.
Efter to sæsoner gik turen nordpå til Århus i 2013, inden det så endelig lykkedes TMS Ringsted at lokke Ohm og Vinding tilbage til Sjælland i sommeren 2016. Efter flere forsøg.
- Dudek (TMS-formand, red.) har ringet en del gange med spørgsmålet, om det ikke var snart var tid til at komme til Sjælland, og det var tæt på, men så kom Århus på banen, og efter tre år var jeg klar til at komme til TMS.
Du har været meget rundt, så hvor har du haft det bedst?
- På hver sin måde har hvert sted betydet meget for mig. Det var spændende at komme til Ålborg som helt ung, hvor det rigtig tog fart deroppe. Jeg synes, jeg har fået det bedste ud af det alle steder. I Skjern havde jeg det fantastisk godt menneskeligt. Det er en fantastisk klub, men sportsligt var jeg skadet hele tiden. Først røg der et ledbånd i knæet, året efter smadrede jeg skulderen, og den sidste sæson ødelagde jeg foden. Det skulle bare ikke være os, men menneskeligt var det fantastisk. Jeg havde det godt, og der er Skjern en super klub at være i, og jeg er glad for, at jeg lige nåede at bidrage med DM-bronze i min sidste sæson, inden jeg tog til SønderjyskE, fortæller Rune Ohm.
Netop i SønderjyskE oplevede han sin måske bedste sæson som seniorspiller, hvor klubben nåede slutspillet i 12/13-sæsonen, han blev udtaget til Årets hold i Håndboldligaen og blev nummer to på topscorerlisten.
- Ingen havde regnet med os, så vi overraskede alt og alle. Det var rigtig fedt at være en del af, husker Ohm.
Vil direkte op i Ligaen
Nu er han altså i TMS, hvor det ikke er blevet til Liga, selv om TMS lå til fint til, da samtalerne blev alvorlige i vinteren 2015-16. TMS snublede på skandaløs vis med Randers, Tønder og Odder foran, så Ohm kom hjem til en 1. divisionsklub, der nu skulle trænes af Christian Dalmose.
- Det var et skridt nedad, men det har været en spændende udfordring, og jeg vil rigtig gerne kunne stå den 14. april og sige, at jeg har været med til at sende klubben i Ligaen. Det kunne være en fed måde at slutte på - at slutte med det mål, vi satte os inden sæsonen. Vi kan selv afgøre det nu, og så er det åndssvagt at bruge kræfter på ekstra kampe. Vi skal direkte op, siger Ohm uden tøven.
Til foråret runder han altså de 38 år og kan se tilbage på en snes års op- og nedture, klubskifter og oplevelser ude og hjemme.
- Jeg ville ikke have været noget af det foruden. Alle årene har formet Janne og mig som mennesker, vi har mødt fantastiske mennesker på vejen, og det har været berigende. Jeg har været så privilegeret at få lov til at leve af min hobby i så mange år, også selv om det har været et arbejde, men det har været fantastisk. Jeg har spillet mod nogle af verdens bedste spillere i min tid, og selv om mit cv ikke er præget af titler, så har jeg haft en fed karriere.
- Håndbold har fyldt alt i mange år, og det er rart selv at kunne sige stop som 38-årig, for mange andre ting kunne have stoppet mig på vejen. Mange andre spillere er blevet stoppet af skader og andet, og nu trækker jeg selv stikket og overlader scenen til andre. Det er et privilegium, og jeg vil gerne stoppe og efterlade et godt sidste indtryk. Der skal sættes et sidste og ordentligt punktum.
Er god til - fodbold
Stolt og ærekær er han, Rune Ohm, og han er så småt begyndt at kigge frem mod tiden efter karrieren.
- Jeg ser frem til selv at kunne planlægge mine weekender, men i starten kommer jeg til at savne halgulvet og harpiksen. Jeg tror, jeg skal til at spille lidt hyggefodbold, og jeg synes selv, jeg er ganske habil, så det skal da prøves af. Det vigtigste er, at det bliver noget, hvor jeg selv styrer tiden.
Nye tider - og mere tid til familien - venter på TMS Ringsteds største profil og trækplaster, der blev uddannet pædagog i Århus og i dag arbejder på en specialskole i Ringsted.
Om 12 kampe er det slut.
