Der er opstået en konflikt mellem en gruppe ukrainske mødre og en lærer med russiske rødder på Nordvestskolen i Helsingør. Det kunne man læse i Berlingske søndag og Frederiksborg Amts Avis mandag.
Konflikten begyndte, da en erfaren lærer, der er født i Rusland, men har boet i Danmark i 30 år og har dansk statsborgerskab, overtog musikundervisningen i en modtageklasse med ukrainske flygtninge.
I Berlingskes artikel ’I Helsingør har man sat en russisk lærer til at undervise ukrainske børn: »Efter min mening er det simpelthen respektløst«’ står der, at børnene fortæller, at læreren gentager russiske narrativer om krigen og underviser i russisk kultur.
- Min søn skal simpelthen ikke tilbage i skole, før den lærer er væk, lød det fra en af mødrene i Berlingskes artikel.
En anden kaldte det respektløst, at en russisk lærer arbejder med ukrainske børn.
Ifølge skolen selv er der tale om, at eleverne chikanerer læreren.
- Vi har stor forståelse for, at det er svært at være på flugt fra krig, og der derfor er store følelser på spil hos elever og forældre. Omvendt kan vi ikke acceptere, at medarbejdere på skolen bliver chikaneret på baggrund af deres etniske oprindelse,“ lød det fra skoleleder Søren Pedersen til Berlingske.
Nu har skolens ledelse fremlagt en redegørelse af hele forløbet set fra deres perspektiv. Redegørelsen er skrevet af skoleleder Søren Pedersen, pædagogisk leder Henrik Persson og distriktsskoleleder Kari Jørgensen.
Brev til forældrene
Af redegørelsen fremgår det, at læreren den 3. februar har første undervisningsdag som musiklærer i modtageklassen sammen med en dansk lærer.
Mens timen er i gang kommer to ukrainske elever op til skolens ledelse for at fortælle, at de er sure på den dansk-russiske lærer. På grund af sprogbarrieren forstår ledelsen ikke, hvad det drejer sig om, og eleverne vender tilbage til klassen. Efterfølgende kommer den dansk-russiske lærer op til ledelsen sammen med den danske lærer, der fører ordet. Den danske lærer er vred og frustreret over måden, den dansk-russiske lærer bliver behandlet på af de pågældende elever, hvis adfærd ifølge lærerne har været meget grov.
De to elever har ifølge læreren skrevet en række grove udsagn på ukrainsk henvendt til den dansk-russiske lærer, ligesom de for at provokere hende har afspillet den ukrainske nationalmelodi midt i lektionen, står der i redegørelsen.
Ugen efter bliver ledelsen enige om, at de skal have en snak med eleverne inden næste musiklektion. Den 9. februar taler skoleleder Søren Pedersen med dem, og senere samme dag sender ledelsen et brev ud til alle klassens forældre.
“Jeg har i dag talt med jeres børn om skolens forventninger til deres opførsel over for skolens lærere. Dette på baggrund af, at en af vores lærere af russisk oprindelse har været udsat for en ret ubehagelig oplevelse i fredags i forhold til chikane omkring hendes nationalitet”, står der i mailen, der fortsætter:
“Jeg fortalte eleverne, at vi har meget stor forståelse for de følelser, der er omkring krigen i Ukraine, men at vi på ingen måder vil acceptere, at skolens lærere bliver chikaneret på baggrund af deres etniske oprindelse”.
Mailen afføder ifølge redegørelsen tre forældre-reaktioner, der primært handler om, at de ikke vil have, at den dansk-russiske lærer skal undervise deres børn. En af mødrene taler efterfølgende med ledelsen, og der bliver sat et møde op den 10. februar, dagen inden skolen lukker for at gå på vinterferie, som moderen senere melder afbud til, fremgår det af redegørelsen.
Det ukrainske flag
Efter vinterferien er der stille, indtil skolens ledelse fredag den 24. februar bliver afbrudt i et møde af en gruppe elever fra 6.g og en lærer af palæstinensisk afstamning. Et par af de ukrainske elever er meget oprørte over noget, der er sket.
Ifølge redegørelsen har to ukrainske piger forsøgt at gå ind i en anden klasse, hvor den dansk-russiske lærer underviser, for at vise det ukrainske flag for at provokere hende. Den palæstinensiske lærer forsøger at holde de to piger ude af klasseværelset, fordi undervisningen er i gang, og hun forsøger at tale med pigerne om situationen.
Da det ikke lykkes læreren at få dem på andre tanker, tager hun flaget fra dem og beder dem komme med på kontoret for at tale om det i fred og ro. Det gør pigerne vrede, men de går højt råbende med, står der i redegørelsen.
På kontoret møder pigerne ledelsen og en af klassens danske lærere. De forsøger at fortælle om neutralitet på skolen, men pigerne er ikke modtagelige, og det lykkes ikke at tale dem til ro, da de er for påvirkede af deres følelser.
Den danske lærer lykkes med at få dem tilbage i egen klasse, men de er stadig oprørte, og i den efterfølgende lektion vælger pigerne at låse sig inde på et toilet. De græder og taler højlydt i telefon, og da de kommer ud, vælger de at tage deres ting og gå.
Søren Pedersen opsøger dem udenfor skolen, hvor pigerne siger, at hvis man har russiske ansatte støtter man Rusland, inden de går mod bussen for at tage hjem.
Lærere bryder sammen
Ud på eftermiddagen den 24. februar bryder flere af skolens lærere sammen.
“De oplever et fundamentalt angreb på såvel deres arbejde som det danske samfund, samt det at være en multietnisk skole, hvor der er plads til alle og alle behandles med respekt og stor tolerance for den enkelte,” står der i redegørelsen.
Skolen har mandag den 27. februar indkaldt en krisepsykolog til lærerteamet, ligesom der er indkaldt et antal lærervikarer, der står standby.
Der er blevet sat ekstra bemanding på i klasserne, ligesom skolen forsøger at få en psykolog fra PPR til at tage sig af eleverne.
Torsdag den 2. marts har skolen indkaldt forældrene til møde med ledelsen.
“Formålet er i konstruktiv og god dialog at få løst konflikten,” slutter redegørelsen.