Når børnene tager hul på sommerferien, kan de samtidig kaste sig ud i en stribe aktiviteter i kommunens kultur- og fritidsliv. Og tilmeldingen til sommerens forskellige tilbud åbner lørdag den 1. juni kl. 20.
Sommeraktiviteterne i Hørsholm Kommune er både en måde at møde kendte og nye ansigter og en måde at prøve en ny aktivitet i en kortere periode.
Fra broderi til stand-up-padel
Som noget nyt i år kan man opleve kvinden bag instagram-siden ’Lille Klode’ i colab med Karen Blixen Museet. Her kan børn og unge i alderen 10-15 år opleve Blixens have sting for sting i en broderiworkshop.
En anden ny aktivitet er Sup-camp med Hørsholm Svømmeforening, hvor børn og unge kan prøve kræfter med stand-up-padel.
Sommeraktiviteterne arrangeres i samarbejde med de lokale kunst- og idrætsforeninger, spejdergrupper, idrætsorganisationer, Hørsholm bibliotek og Karen Blixen Museet, samt andre kultur- og fritidsaktører.
I år er der samlet over 20 forskellige sommeraktiviteter fordelt over flere uger med aktiviteter for enhver smag.
En flyer med oversigten over aktiviteterne er blevet uddelt på de kommunale skoler, men man kan også finde dem på www.horsholm.dk
jesl