En gruppe borgere i Esrum, der bor tæt på et større jorddeponi, kræver nu deponiet ved Esrum fra 2005, fjernet.

Jorddeponiet strækker sig over et større område, der ligger op til Frederiksværkvej. Det ligger i det landskab, som engang hørte under Esrum Kloster.

- Det ødelægger et enestående beskyttet landskab med udsigt til Esrum sø, kloster og Gribskov. Og deponiet ligger som en tikkende giftbombe på et drikkevandsreservoir, Alnarpsandreservoiret, som er fremtidens rene drikkevand.

Sådan lyder det fra Helle Shultz, der er en af initiativtagerne til modstanden mod jorddeponiet.

Modstanden støtter sig nu også på en underskriftindsamling. Godt 50 borgere har på en lille uge skrevet under på, at deponiet bør nedlægges.

Protesten udgår fra Mijøgruppen i Esrum, der i 2009 vandt en sag om gylleudledning fra Esrumgård.

- I starten skulle deponiet kun være to meter højt. Nu er det nærmest bjerge, der ligger der. Og vi er sikre på, at jorden indeholder farlige giftstoffer, i og med, der må deponeres jord fra vejanlæg. Den gift kan sive ned i grundvandet og vaskes ud i Esrum Sø, siger Helle Shultz.

Der findes ingen tal for, hvad jorden i deponiet indeholder. Det er deponiejeren selv, der er ansvarlig for disse målinger.

- Vi vil have det stoppet med øjeblikkelig virkning, og det må påhvile Gribskov Kommune, at det bliver helt fjernet snarest muligt og at landskabet bliver genetableret.

Ikke styr på det

Gruppen har været i kontakt med Danmarks Naturfredningsforening. DN mener, der er overvejende sandsynlighed for, at jorden et sådant sted indeholder forurening.

- Gribskov Kommune har givet tilladelse til noget, de ikke har styr på. De ved ikke nogetsomhelst om det, der sker derude. Og de har gjort noget ulovligt ved tilladelsen til oprettelse af selve jorddeponi: Miljøbeskyttelsesloven paragraf 19, Jordforureningsloven paragraf otte og lovgivning om særligt beskyttede og værdifulde landskaber er også overtrådt, siger Helle Schultz.

- Tvivlen må komme miljøet og det rene drikkevand til gode. Og det kan ikke være meningen, at noget af det allermest unikke landskab, som er bevaringsværdigt og ligger midt i den kommende Kongernes Nordsjælland nationalpark - at det er der, man skal lave jorddeponier. Og så kan det godt være, at mennesker skal have huse at bo i og vi skal have veje at køre på. Men skal vores fineste landskaber betale for det?

Gribskov Kommune afviser i deres svar til borgerne klagen. De skriver:

»Gribskov Kommune kan ikke genoptage en sådan sag med henblik på eventuel fjernelse af jord eller ændring af en gældende tilladelse, selvom en nabokreds er uenig i den afgørelse, der blev truffet. Tilladelsen har stået ved magt i over 13 år, og udnyttelsen af den har ud fra kommunens vurdering og kendskab foregået lovligt«.