Hvis man tilfældigvis befandt sig i nærheden af Præstøs gamle torv denne lørdag, ja, så kunne man faktisk høre tonerne af ?Amazing Grace? på sækkepibe, til ære for næsten-100-året for Første Verdenkrigs afslutning.
Præstø
Pensioneret journalist John Kreiner, indtog i fuldt ?skotte-ornat? og med sækkepibe, sin gårdhave i Rådhusstræde lørdag den 11. november og præcis på slaget 11, deltog han i den landsomfattende generalprøve på markeringen af hundredårsdagen for første verdenskrigs afslutning, der i sagens natur først for alvor bliver fejret til næste år i 2018.
Selv, fortæller John Kreiner, at han har været bidt af sækkepibemusik, siden han i starten af tresserne så storfilmen ?Den længste dag?, der handler om invasionen i Normandiet i 1944, hvor den skotske ?piper? Bill Millin går i land på Sword Beach spillende på sin sækkepibe, mens han står i vand til livet.
- Scenen er autentisk, og den må jo have gjort et kolossalt indtryk på mig dengang, siden den nu har dannet grundlag for min helt store passion her i min tredje alder. Det hedder sig ellers, at det britiske krigsministerium havde forbudt pipere i at deltage i angreb, da tabstallene under første verdenskrig havde været katastrofalt store, men da Bill Millin nævner forbuddet for sin chef, svarer denne blot, at det må gælde for briter og ikke for skotter, tilføjer John Kreiner.
Næsten halvdelen af de omkring 2.500 pipere, der deltog i skyttegravene under første verdenskrig blev enten dræbt eller såret, og det er til ære for dem, at der både i år, men også til næste år, vil være sækkepibeforeninger, der er mere synlige i det offentlige rum end sædvanligvis på netop den dato med alle ellevetallerne.
Piperne fungerede som vores egne hornblæsere i De Slesvigske Krige, hvor de blæste til angreb og den slags, men har også været en form for kommunikationsredskab tropperne imellem.
- Jeg er tilknyttet sækkepiberne i Holbæk, men kom egentlig først i gang, efter at jeg var fyldt halvfjerds. Tidligere har der været så meget med arbejde og børn og den slags, så jeg har først fået gjort noget ved det her inden for de seneste par år, hvor jeg startede ret primitivt med et Internet-kit, der ikke rigtigt virkede. Efter lidt research havnede jeg i Holbæk, hvor vi er en god snes mænd og kvinder, og på landsplan er der vel en otte aktive pipebands. Jeg kører derop hver torsdag aften året rundt, og i foreningen kunne jeg også låne min første sækkepibe. Sidste år fik jeg min egen i julegave ? af mig selv, smiler den pensionerede journalist og tilføjer, at det er et instrument til omkring ti tusinde kroner.
- Når man skal lære at spille på sækkepibe, plejer man at sige, at der er syv ting, der skal gennemgås: undervisning, øve, respons, øve, øve, øve og øve. Så skal det nok gå, smiler John Kreiner.
Uniformen
- Kilten, jeg har på, er også foreningens. Der skal bruges cirka otte yards, der svarer til cirka syv meter uldstof, og man tager mål herhjemme, hvorefter kilten med vores specielle tern bliver syet i Skotland. Det er alle læggene på bagstykket, der tager så meget stof, og jeg vil gerne lige præcisere, at jeg har underbukser på, smiler John Kreiner, der ser ud til at føle sig fuldstændig hjemme i dette for en dansker lidt specielle udstyr med bare knæ og lange strømper i et par ualmindelige sko, der ligesom mangler overlæderet, og hvor snørebåndene bindes op om anklen.
- Der findes et sted mellem otte og ti tusinde forskellige slags tern også kaldet ?tartan?, og min forening har fået lov til at benytte en skotsk familie McPhersons tartan, som blandt andet har farven lilla med.
Besøg i Skotland
- Jeg har besøgt Skotland og Edinburgh flere gange i golfsammenhænge, og det er helt almindeligt at møde sækkepibespillende folk i gadebilledet, men nogle spiller også for sig selv oppe i højlandet, hvilket er en helt speciel oplevelse, hvis man er så heldig at overvære det, beretter John, som også en enkelt gang har været til tattoo. Det er mere eller mindre professionelle folk, der deltager i disse opvisninger, men der bliver også hentet pipere ind fra nær og fjern, hvis eller de er dygtige nok.
Musikstykket Amazing Grace er oprindeligt en gammel gospelsang tilbage fra 1772, men et par hundrede år senere blev sækkepibeversionen skrevet og udbredt, så den nu i dag for rigtig mange mennesker er inkarnationen på typisk sækkepibemusik. Ellers vil der nok være nogle, der også forbinder dette specielle musikinstrument med Scotland The Brave.
Hvad der skal spilles til næste år på hundredårsdagen for første verdenskrigs afslutning af de omkring to hundrede og halvtreds aktive sækkepibespillere i Danmark, må tiden vise, men i Præstø by, var det den gamle gospelsang som gjalde fra John Kreiners sækkepibe.