Jakobsen er ny fodboldtræner i Herlufsholm

Som afløser for Kenneth Gangsted har Herlufsholm valgt Lars Jakobsen, der dermed siger farvel til Fuglebjerg/Sandved-Tornemark efter to og et halvt år.

- Vi har lyttet til spillerne, og de har énstemmigt peget på Lars, siger Herlufsholms nye seniorformand, Allan Næsager, der allerede virker begejstret for den nye cheftræner.

- Jeg har været på jagt i halvanden måned, og Lars er valgt på erfaringen og hans menneskelige egenskaber. Han skal være en del af vores nye plan og struktur, hvor vi primært gerne vil skabe vores egne spillere, siger Allan Næsager.

Lars Jakobsen ser skiftet til Herlufsholm som et trin op, selv om herlufsholmerne ved vinterpausen ligger faretruende nær nedrykningsstregen.

- Jeg håber da, det er et skridt op. Klubmæssigt er HG uden sammenligning større. Alene det at kunne rekruttere fra en ungdomstrup, siger Lars Jakobsen, der som assistent får Glenn Darlie, som fortsætter som spillende.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...