Københavns Politi gennemførte onsdag en større aktion ved Frederiksborgvej og Bispebjerg Parkallé.
Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er derude, men jeg kan ikke sige, hvad det handler om, sagde han tidligere onsdag.
Politi rykkede ud til området i Emdrup klokken 12.15.
Ved 16-tiden er aktionen slut, men det betyder ikke, at offentligheden bliver meget klogere på, hvad den drejede sig om.
- Ransagning gennemført efter kendelse i en verserende sag. Ingen yderligere kommentarer, lyder den kortfattede besked fra ordensmagten på Twitter.
