Julemanden og Jägermeister

foredrag Seniorpræst Jacob Rønnow, Hellerup, besøger Gilleleje Sognegård - ved siden af kirken - torsdag 9. november klokken 19.30.

Her tager han deltagerne med på en uhøjtidelig rundtur i nogle af de bloddryppende historier, der har haft indflydelse på vore kalenderdage, kunstværker og navne, blandt andet Valentines Day, Hubertusjagt, Bror Kalles Kapel, Syvsovere, Jomfruøer, Jägermeister, julemanden og Montmartre. Og får nogle af deltagerne lyst til at stille spørgsmål om andre kalenderdage, skal de nok få god besked. Jacob Rønnow har været præst i Vangede i en længere årrække, men havde absolut ikke lyst til at gå på pension, men hellere i fritiden tage på kanoture med sine 13-årige trillinger og på sommerlejr med FDF-spejdere og meget andet. Rønnow har været en meget engageret FDF'er siden barndommen. Han har siden pensionen været seniorpræst på Sct. Lucas Stiftelsen i Hellerup og er en af de lokalkendte præster, der gæster Sct. Lucas Stiftelsens Refugium i Smidstrup som prædikant.jbe

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...