En glasovn takker af

Hvis ovnen derhjemme går i stykker, og man må ud og købe en ny, er det træls, men udskiftning af en glasovn er på alle måder i en klasse for sig.

Her er prisen ikke noget med tusinder af kroner, men millioner, og en udskiftning kræver års forberedelse. Det kan man tale med om på Ardagh Glass Holmegaard, Danmarks i dag eneste glasværk, som ligger på kanten af Holmegaards Mose i Fensmark nord for Næs­tved. I gamle dage forsynede mosen glasværket med tørv til glasovnene, men i dag bliver opvarmningen af glasmassen til de godt 1300 grader klaret med gas - og snart også el.

Efter fem-seks års forberedelse er Ardagh Glass Holmegaard i øjeblikket ved at få udskiftet den ene af de to seriøst store glasovne.

For 156 millioner kroner får glasværket en ny ovn til smeltning af det klare glas, som bliver formet til alt fra emballageglas til syltede rødbeder til sodavandsflasker. Cirka 700 millioner styk glasemballage bliver det til om året på alle syv produktionslinjer, hvor de tre linjer 24/7 laver farvet glasemballage og de fire klar emballage.

Eller sådan plejer det at være - for 11. oktober blev der slukket for den ældste af de to glasovne, som blev tømt for 370 tons klart glas i løbet af 32 timer. Det flydende glas blev kølet ned og bliver gemt og genanvendt, når den nye ovn er klar til start midt i december.

Læs hele artiklen i ErhvervsAvisen Sjælland gratis på www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/295/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...