Udvider bog om Kirkebjerg Torv

Sådan så Kirkebjerg Torv ud, da det var nybygget i maj 1946. Foto: Privat

Sådan så Kirkebjerg Torv ud, da det var nybygget i maj 1946. Foto: Privat

I 1946 åbnede de første butikker på Kirkebjerg Torv, der dengang var områdets største indkøbesområde, hvor man både kunne købe dagligdags varer, men også større indkøb som cykler og legetøj. Ib Garodkin, der selv er vokset op tæt på torvet, foldede for tre år siden torvets første 25 år ud i bogen ’Det gamle Kirkebjerg Torv − en erindringsåbner’. Den bog er nu blevet udvidet og opdateret, så den dækker op til i dag, og har nu fået titlen ’Kirkebjerg Torv − en krønike’.

- Kirkebjerg Torv − en krønike er ikke en faglitterær bog, og ej heller en opsummering af erindringer om en fjern tid. Den er derimod en blanding, hvis formål er at sætte gang i læserens indre billedarkiv. Af samme grund er det en bog, der aldrig vil blive skrevet færdig. Der vil således altid kunne tilføjes nye erindringer og fakta, skriver IB Garodkin i indledningen til bogen.

Bogen kan fås i Kirkebjerg Kiosken på Kirkebjerg Torv og i Bog & idé i Glostrup Shoppingcenter. Den koster 248 kr.

Bogen kan også sendes. Send sms til 42 83 50 58 for mere information.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...