Den komplette guide til Facebook-annoncering

Flere og flere giver sig i kast med at annoncere på Facebook. Det er dog langtfra alle, der gør det med succes. Det er ikke fordi, at Facebook ikke har et stort potentiale, men der er rigtig mange, der ikke bruger det optimalt endnu.

Selvom Facebook i et digitalt perspektiv er et gammelt fænomen, er det stadig forholdsvis nyt som annonceringsværktøj. Derfor er der mange, der ikke helt har fået øjnene op for de mange muligheder platformen tilbyder.

Konkretisering og specificering af strategi og målgruppe

Mange har det desværre med bare at kaste sig ud i selve annonceringen uden at tænke videre over, hvad deres målgruppe og strategi mere præcist er. Dette vil hurtigt påvirke afkastet af dine aktiviteter.

Derfor er det vigtigt, at du stiller dig selv nogle spørgsmål. Det kan være spørgsmål som: Hvad er målet med min annoncering? Er det at skaffe leads eller konverteringer fra hjemmesiden? Hvad er mine USPer? Hvad er min kernemålgruppe? Har de en lang købsbeslutningsproces?

Det er bare nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv. Når du har svaret på dem, er det meget lettere for dig at definere din målgruppe og din strategi.

De fleste virksomheder har et godt billede af, hvad deres målgruppe er. En virksomhed der eksempelvis sælger akustikpuds til boliger har en målgruppe med en meget længere købsbeslutningsproces, end en virksomhed der sælger køkkenredskaber. Det skal virksomheden være opmærksom på, når de udarbejder deres strategi.

Hvis du er tvivl om, hvad der helt konkret er din målgruppe, er det alfa omega, at du finder ud af det. Her har du flere muligheder.

Du kan først og fremmest benytte dig af Google Analytics til at undersøge, de personer der allerede har konverteret. Her kan du benytte dig af en Facebooks mange muligheder og lave en lookalike-målgruppe. Her udarbejder Facebook den målgruppe, der minder mest om dem, der allerede har konverteret.

En anden mulighed er, at du undersøger dine nærmeste konkurrenters interagerende personer på Facebook. Altså helt lavpraktisk undersøger, hvem der liker og kommenterer på diverse opslag fra dine konkurrenter.

Implementer retargeting

Hvis du ikke allerede kender retargeting, er det sandelig på tide, at du laver om på det nu. Kort fortalt går retargeting ud på, at du annoncerer mod dem, der allerede tidligere har vist interesse for din virksomhed. Det kan være, at de har været inde på din hjemmeside, eller de har kommenteret på en af dine opslag eller lignende.

De fleste kender dog til retargeting og bruger det i deres annoncering, men det er langtfra alle, der tager den skridtet videre. Du kan nemlig benytte dig af mange former for retargeting.

Dynamisk retargeting

Skridtet videre er at benytte sig af dynamisk retargeting. Som navnet antyder betyder det, at din annoncering er dynamisk, og målgruppen derved bliver eksponeret for de produkter, de har vist mest interesse i.

I praksis betyder det, at en person der har vist interesse i at købe nogle vinduer, så bliver vist de vinduer, de har kigget mest på. Det kan for eksempel være danske vinduer og dannebrogsvinduer.

Det er en utrolig effektiv måde at annoncere på, da alle de personer, de har modtager dine annoncer allerede er kommet et godt stykke ind i købsbeslutningsprocessen.

Problemet med dynamisk retargeting er, at du bliver nødt til at udarbejde generiske budskaber i teksten. Grunden til det er at annonceteksten skal favne hele produktporteføljen.

Derfor vil det ofte være en god idé også at benytte sig af dynamisk kategoribaseret retargeting. Her kan du lave mere specifikke budskaber, da annonceteksten kun skal favne en kategori. Det er dog kun aktuelt, hvis du er en stor e-commerce virksomhed med mange produkter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...