Det bliver uhyggeligt, når heksen åbner døren på klem til sit hus i forbindelse med Halloween. Heksen er nemlig rykket ind på den gamle kaserne i Ringsted i Garnisonen 100.
Det bliver dog ikke kun uhygge og skræmmende oplevelser, der venter denne dag, for heksens hus er fyldt med halloween guf, og der er cup cake workshop.
Der er kagefirmaet Kagekunst.com, der står bag et halloweenarrangement for børn den 28. oktober klokken 10.30.
Kris Aare Naicker lover dog, at det ikke bliver for uhyggeligt, for arrangementet er for hele familien.
Til at begynde med er der historiefortælling, inden børnene skal klare en række udfordringer.
Alle får helt sikkert en sanselig oplevelse.
- De skal røre, lugte og føle, fortæller Kris Naicker.
En af aktiviteterne er at dekorerer halloween cupcakes. Det kan være med »slim«, spindelvæv og edderkopper.
Kris Aare Naicker forsikrer, at alt kan spises, og det smager ikke grimt, tværtimod. Det er lige til den søde tand.
Alle børn får en gavepose, for de får mere halloweenslik, end de kan spise.
Der er også sunde ting, for børn under tre år er også velkomne, og de kommer gratis ind. Øvrige skal betale entré. Det er nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, og det skal ske på kagekunst.com.
Se mere i Søndagsavisen