Harry's Place klar til åbning

Den landskendte pølsevogn Harry's Place åbner som bekendt i Roskilde. Og nu kan pølsespisernes tænder godt begynde at løbe i vand.

Ejeren Jesper Frederiksen, der selv er fra Roskilde, havde håbet på at være klar til åbningen i denne uge, men så hurtigt gik det ikke.

Men på tirsdag 17. oktober kl. 12 er det endelig så vidt. Her bliver åbningen fejret med en reception kl. 12. Frem til kl. 14 byder han indenfor i pølsevognen.

Vognen er netop kåret til en af de mest ærkekøbenhavnske steder i den nye Københavner-kanonen.

Harry's Place kommer til at stå på Schmeltz Plads, hvor Fredes pølsevogn står i dag.

Jesper Frederiksen var hurtig til at købe vognen, da Frede pølsemand besluttede at stoppe.

Nu kan den nye ejer glæde sig over, at han snart kan spise sin egen pølse, Den ægte Børge, i sin hjemby.

For selvom han efterhånden har ejet Harry's Place, på Nørrebro i syv år, så spiser han stadig pølser i lange baner.

Harrys arv

Sin første pølsevogn købte han af pølsemageren Harry's datter, der havde overtaget den efter sin far.

Harry udviklede i sin tid oprindeligt Børgen til fangerne i Vestre Fængsel, men begyndte at sælge den selv, da han åbnede Harry's Place tilbage i 1965.

Den hemmelige opskrift til pølsen købte Jesper Frederiksen selvfølgelig sammen med pølsevognen.

Han forklarer, at pølserne altid er helt friske og aldrig har set en fryser.

De er lavet af kød, der er krydret med en speciel og hemmelig blanding, og de har aldrig været i nærheden af benmel eller konserveringsstoffer.

Den ægte Børge er så populær, at mennesker fra hele landet og også fra udlandet kommer forbi for at sætte tænderne i delikatessen.

Harry holder øje

Harrys portræt hænger på de to faste pølsevogne og også på de fire mobile, som Jesper Frederiksen ejer.

Snart går han i gang med at gøre vognen på Schmeltzs klar med portræt og hvid maling. Ligesom alt inventar skal ud og nyt kommer ind.

Hvis alt går som planlagt, kan man se Jesper Frederiksen lange de første pølser, hjemmelavede frikadelle- og flæskestegssandwich over disken 10. oktober.

Pølsen Børgen er opkaldt efter arrestforvarer fra Vestre Fængsel.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...