Billigblomst åbner lørdag

Holbæk: Efter Holbæk Planteskole lukkede ved årsskiftet, er der igen kommet liv i lokalerne på Stenhusvej i Holbæk. Billigblomst har overtaget stedet og er nu i fuld gang med at gøre stedet klar til åbningen lørdag den 4. marts.

Haveredskaber, frø, krukker, urtepotteskjulere og andet var allerede ved at være hængt op og sat på plads, da sn.dk kiggede forbi i sidste uge, men i denne uge kommer de mange planter og blomster, der jo er en væsentlig del af Billigblomsts vareudvalg.

Fredag var omkring 15 medarbejdere i gang med at fylde hylder og reoler op med varer, og blandt dem var butikschef Martin Husted, der flyttede rundt på sække med gødning.

- Vi forventer, at lastbilerne kommer i en jævn strøm hele dagen, og så har vi allerede en masse containere, vi skal have tømt. Så der er nok at se til både i dag og de kommende dage. Og så kommer der selvfølgelig alle de andre ting, der skal styr på. Som it-systemer og lignende, fortæller han.

Bygninger og omgivelser på Stenhusvej er blevet shinet op, men ellers er der ikke blevet lavet de store ændringer.

- Vi har stort set bevaret faciliteterne, som de er. Men det kan godt være, at de forskellige varer kommer til at stå et andet sted, end da Holbæk Planteskole var her, fortæller Martin Husted.

Følger plan

Der er på forhånd lavet en plan over, hvor de forskellige ting skal stå, så det er hurtigt for medarbejderne at få sat gjort klar.

Billigblomst slår som nævnt dørene op for kunderne lørdag den 4. marts, og Martin Husted lover, at alt bliver klar til dagen.

- Vi slår dørene op klokken syv og glæder os til at hilse på både nye og gamle kunder med gode tilbud, fortæller han.

Med plantecentret i Holbæk når Billigblomst op på 10 i alt. I forvejen er der centre i Aalborg, Aarhus, Herning, Hillerød, Kolding, Langeskov, Næstved, Randers og Sønderborg.

Foto: Palle Mogensen
Foto: Palle Mogensen
Foto: Palle Mogensen
Foto: Palle Mogensen
Foto: Palle Mogensen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...