Marie Louise Tüxen har netop udgivet sin debutroman »Jeg ser mig selv som rytmisk«.
Næstved er Marie Louise Tûxens gamle hjemmebane, da hun er født og opvokset i Næstved-området, hvor hun boede indtil de tidlige voksenår og stadig har familien boende. Derfor kommer hun hertil på fredag 20. oktober, hvor man kan møde forfatteren kl. 16 i Georg Christensens Bog & Idé på Axeltorv.
Her vil hun læse op fra og signere bogrn, der udkom 11. oktober. Boghandlen vil byde på et glas til de fremmødte.
Hun er tidligere Bikini-linjen-vært på Radio24syv og nuværende WulffMorgenthaler-tekstforfatter og har nu udgivet det forlaget Vild Maskine kalder en humoristisk roman. Bogens 13 kapitler handler om dét at forsøge at komme sig over en skilsmisse. Marie Louise Tüxen skriver om sine møder med en række mænd, om sin opvækst i Næstved og om forholdet til familien.
Ifølge Fyens Stiftstidendes anmelder handler nogle af bogens bedste afsnit netop om Næstved.
